Forside Salmer Den troendes livsaften er lys!
Den troendes livsaften er lys! Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Onsdag, 19. februar 2025 09:26

Melodi:  Halleluja, jeg har min Jesus fundet…  (DDS 627)


Ved livets kvæld jeg stadig må betænke,

at dødens nat sig kan på mig nedsænke,

men tabu er det emne, ak, for mange,

som hel´re vil af synden sig indfange!


Men med sit folk har Herren sig trolovet,

selv dem, som nu i Kristus er hensovet,

lad dødens engel derfor blot mig hente,

thi dødens gru ej mer er at forvente!


Tilintetgjort Han døden har for stedse,  (2. Tim. 1:10)

for den ej angst og frygt bør i os kredse,

min kroningsdag er, når Guds Søn mig henter,

thi det er Ham fra Himmelen jeg venter!  (1. Tess. 1:10)


Mig jordens tåredal ej vederkvæger,

ja, uanset hvorhen jeg mig bevæger,

jeg finder ej den fred, kun Gud kan give,

hos Ham jeg derfor vil min sjæl indskrive!


Den sandhed lyser op ved aftenstide,  (Zak. 14:7)

og hvad endnu en stund jeg her må lide,

en skyfri morgen er hos Gud jeg hjemme  (2. Sam. 23:4)

hvor mine trængslers suk jeg da skal glemme!


Kun tomhed denne verden mig tilbyder,

med Satans løgn og list den sig forbryder,

i døden er al glædens vin uddrukket,

og hovmods mund med muld er evigt lukket!


Jeg tror jeg véd, hvorfor jeg er i live,

thi det er for at jeg kan vid´re give

Guds ord om Jesus, som for synd´re døde,

og som ej vil den angrende bortstøde!  (Joh. 6:37)


jn - 11.2.25


 
Copyright © 2025 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)