Det går alvorligt op for mig, at jeg henne i kirken sidder iblandt åndeligt DØDE kirkegængere.  Hvordan kan du dømme om det? vil nok mange spørge.  

Sandt nok, for det skal kun Han gøre, som ”skal dømme de levende og døde” sådan som det fremsiges hver søndag i trosbekendelsen 

Men der er noget, der hedder at bedømme ånderne iflg.i 1. Joh. 4:1:  ””I elskede, tro ikke enhver ånd men prøv ånderne, om de er af Gud…”  Det vrimler i kulturlivet med skinhellige store og små ”ånder”, berømte og ikke berømte,, men om hvilke Herren allerede nu må sige:  ”Du har ord for at leve og er dog død.”  (Johs. Åb. 3:1).

Hvorfor kommer jeg da i kirken – den kirke, som  Billy Graham kaldte en missionsmark fremfor et kald til at være en missionsmagt!”  Jeg sidder ved kaffeborde efter gudstjenesten i stille forventning om måske at komme i samtale   om det selvoplevede, genfødende evangelium.  Det er ikke nemt, - alle odds er imod mig.

I søndags henvendte jeg mig dog in plenum til de forsamlede med et enfoldigt vidnesbyrd om bærekraften af den gode trosbekendelse, som er levende holdbar,  også udenfor kirkens mure. Det er ganske vist ikke så meget, jeg kan komme ud, men det sker dog,”  Du skal ikke græde, når bare vi har Jesus!” sagde en afrikansk natsygeplejerske en årle morgen, da jeg med tårer vidnede om min Frelser.  Den historie fik jeg lov at skrive om til Herlev Bladet, som tog imod den med kyshånd.

Ved kirkens kaffeselskab føler jeg mig ensom, thi her foretrækkes socialt samvær fremfor at tale om det nye liv med vor Herre Jesus Kristus.  Men det skal ikke afholde hverken mig eller nogen anden genfødt kristen at ”træde frem, had enten det er belejligt eller ubelejligt (2. Tim. 4:2).

En afrikansk natsygeplejerske sagde en årle morgen til mig, da jeg med tårer vidnede for hende om Kristus:  ”Du skal ikke græde, når bare vi har Jesus!”  Sådan taler sygeplejersker ellers ikke, for alle skal jo være åh så neutrale; og så må det iøvrigt bære el. briste. 

Det personlige, selvoplevede vidnesbyrd har trange kår blandt kulturkristne, men årsagen er nok, at disse ingen frelsende erfaring har gjort med vor Herre Jesus, som trods et velsmurt kirkemaskineri står udenfor og banker på, for at komme ind til den enkelte  (Åb. 3:20).  Måtte denne ”enkelte” være dig, som læser dette.  -  5.2.25 jn