Forside Salmer Frelst i Kristus alene
Frelst i Kristus alene Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Torsdag, 20. juni 2024 21:15

Mel.:  Gak ud min sjæl… (DDS 726)


Mit sind i Ham er sommerglad,

ja, Kristus er hver dag mit kvad,

thi alt i Ham jeg finder,

hvad i forsoningen jeg fandt,

det først var hvad mit hjerte vandt,

og som til Ham mig binder!


Men det var Ham, der søgte mig,

thi lyst til Ham jeg havde ej,

mig kærere var verden,

jeg trivedes ej uden den,

ja, den endog var som en ven

på al min tomme færden!


Men alle Herren frelse kan,

for også dig det just går an,

om du dig lader finde!

Thi Jesus alle frelse vil,

om ydmygt vi Ham kommer til,

og på Ham vil besinde!


Den frelse, som mig blev til del,

din kan den blive fuldt og hel,

gid du det fatte kunne!

Om denne gave ufortjent,

som blev på Golgata fuldendt,

lad dig den nåde unde!

19.6.24 - jn

 
Copyright © 2025 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)