Forside Poesi Den teologi, jeg trives allerbedst i!
Den teologi, jeg trives allerbedst i! Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Onsdag, 29. maj 2024 18:18

Mel.:  Lysets Engel går med glans…”  (DDS  747)


Evangeliets hem´lighed

ej du ville ”kunne”,

selvom du en masse véd

og dets rette ordlyd kan begrunde!


Ordet fra Guds mund udgår  (Mt. 4:4)

ej som fortids minde,

men dugfrisk det til os når

dér hvor vi udtørret er at finde!


Sådan er min teologi,

sådan bedst jeg trives,

hvor Guds Ånd mig døber i

ordets kildevæld, hvor jeg oplives!


Kristi ord inddrikker jeg

som min ledestjerne,

der i mørket viser vej

og som mig meddeles fra det fjerne!  (Jer. 31:3)


Men kun de, som Ham har valgt,

Åndens enhed kender, (Ef. 4:3)

hvor i Ham vi ejer alt

som Hans efterfølgere og venner!


Troens nye, vågne blik

ser de hem´ligheder,

vi i Jesus Kristus vi fik,

og som findes ingen andre steder! 

25.5.24 - jn


 
Copyright © 2025 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)