Mel.:  Jeg véd en lærkerede…

Os vårens pragt betager,

genfødsel i den sker,

på blomster bier smager,

og lærken kvidrer her!

Af vinterdvale vækkes

jeg trods mit handicap

min frelste sjæl ej svækkes,

men kroppen føles slap!

Guddommelig er våren,

jeg glæder mig til hist

at vågne op en morgen

skyfri hos Jesus Krist!

Thi som fortabt Han fandt mig

som det bortkomne får,

der havde bare i sig

ak, syndelivets sår!

Dig vil Han også møde,

o, stå Ham ej imod,

for netop dig Han døde

og gav sit dyre blod!

19-5-24 - jn