Melodi: Op alle folk på denne jord Guds kærlighed at kende… (DDS 385) Den sag vi må os gøre klart, hvorfor vi her skal være, vi vort farvel skal sige snart til alle vore kære, thi dette liv ej varer ved, vi stunder til en evighed, som bli´r vort regnskabs time!
En kristens liv bør sigte på vort glade eftermæle, ja, gid det også tale må til de fortabte sjæle, så også de før døden vil de frelste blive føjet til som evangeliets vilje!
Thi kun for evangeliets sag må tiden på os holde, for verden har vi ej mer smag, den spiller liden rolle, til men´sker har dog Gud os sendt (Joh. 17:18) for Kristus vidt at gøre kendt og livets ord dem bringe!
Vi heri ser, hvor det er stort Guds sendebud at være, der vidner om, hvad Han har gjort og synden ville bære, bort da med alt, som tynge vil, vi evigheden stunder til, hvor synd ej mer os hilder! (Hebr. 12:1)
”Her er de sjæle, du mig gav”, (Hebr. 2:13) jeg håber Ham at sige, hvor jeg hinsides død og grav opvågner i Hans rige, hvor stammende ej mer min mund skal da i denne højtidsstund min Frelser højlydt prise! 7.5.24 - jn
|