Salmernes bog er nok den poetiske del af Bibelen, mange troende bibellæsere har et særligt, erfaringsmæssigt forhold til.  Selv har jeg kaldt den for ”de troendes dagbog!”  (Dagbog som sådan er jeg ikke god til!)

Den ”dagbog” lever og ånder også jeg i, måske især som den salmeskriver, jeg selv er blevet, ej mindst her på min livsaften.  Ved kirke-gudstjenesten   synges der 6 salmer fra salmebogen, 3 før og 3 efter prædikenen.  

Det finder jeg selv berigende, men en stor mangel hos frikirkerne, der har det med at synge, hvad der står på en stor skærm af lette kor på dansk og engelsk.  En idé, der – lidt forarmende - synes at være importeret fra USA. 

I disse dage har jeg på en særlig måde klynget mig til Sl. 46, som jeg har ”genbrugt” i min nød igen og igen.  I al uroen (v. 2-3) er den dyrebare ro og hvile at finde i Herren – i ”Jakobs Gud” som vor tilflugt og styrke.  

Den beskrevne ”syden og brusen” kender Kristi efterfølger også til i sit eget liv, men Gud som ”den Højeste” er ”højere” og større end anfægtelserne og den åndelige krigstilstand (v. 10), som både raser overalt i verden og i vor personlige verden.  Salme 46 kommer da med sit ”hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt folkene”, v.11.

Han kaldes i salmen for ”Jakobs Gud”, ja særlig Jakobs Gud, dvs. den fejlende, syndiges Gud og ”en hjælp i angster, prøvet til fulde (v. 2) og de ord rimer godt med Fil. 4:6, som er til bekymrede sjæle med glæden i Herren i behold midt i glædesløsheden.  Som det er sagt på engelsk:  ”If you trust, you don´t worry, - if you worry, you don´t trust!”

Sådan har jeg brug for at prædike eller vidne for min egen sjæl.  Det gør  fx  David, gang på gang, - ”min sjæl, lov Herren” siger han til sin betrængte sjæl om den Gud, der bringer ”hjælp når morgenen gryr” (v.6), inkl. denne morgen.  Tak og lov!  -  6.5.24 - jn