Melodi: Dejlig er den himmel blå…
Julen den er smuk og skøn, når den handler om Guds Søn, ja, når Han dens midtpunkt bliver, kan vi fejre jul med iver, ./. både nu og året rundt! ./.
Julens evangelium lyste op i krybbens rum, ja, om Jesus spæd og lille Gud da ville til os sige: ./. Kun i Ham din frelse er! ./.
Herom vær ej stum og tavs, jul er mer end Santa Claus med dens mange surrogater, som den sande jul erstatter, ./. og som ej os frelse kan! ./.
Derfor vil vi vidne om Ham, som kom i fattigdom for at vinde for sit rige dem, som vil sig lade sige ./. om Hans død på Golgata! ./.
Han, som kom til Betlehem, kommer stadig til hvert hjem, som i tro vil Ham modtage i en verden fuld af plage, ./. men Han komme vil igen!” ./.
Dette er ej eventyr for hver sjæl, som til Ham flyr, og til frelse vil kun vide Ham, som kom for os at lide, ./. sådan vil vi holde jul! ./. 26.12.23 - jn
|