Melodi:  Nu blomstertiden kommer…  (DDS 722)

Det gamle år er svundet,

et nyt oprundet er,

trods uro har vi fundet,

at Guds velsignelser

i Kristus stadig gælder

for hver, som på Ham tror,

ej mindst når livet hælder

mod kvæld på denne jord!

Jeg hastigt går til grunde

i dette kropspaulun,

thi det er ingenlunde

usvækket og immun

for alderens skavanker,

dog kun en liden tid,

for jeg med troens anker

til Kristus slår min lid!

Om kroppens lerkar revner,

ja, knuses helt til støv,

min sjæl mod Himlen stævner,

mens her som vissent løv

min krop af muld tildækkes,

jeg deraf kan kun le,

thi kan jeg da forskrækkes,

når død jeg ej skal se?

2.1.24 - jn