Mel.:  Den yndigste rose er funden…  (DDS 122)

Et slot ingen ville Ham bygge,

skønt Drot fik Han kun staldens skygge,

som fattig, fornedret og ringe

Guds frelse Han ville os bringe!

Men hvem mon den gave begærer,

når synden al verden fortærer?

Og selvom Han synd´re indbyder,

Hans frelseskald få kun adlyder!

Dog Jesus sig ville påtage

os vildfarne til sig at drage,

det også med mig sådan hændte,

selvom jeg det slet ej fortjente!

Hans uimodstå´lige nåde,

det er Hans barmhjertigheds måde,

hvormed Han fortabte opleder

på mest ufremkom´lige steder!

O, mærker du hos dig en længsel

dér dybt i din sjæls indre fængsel,

den længsel er Hyrden, som kalder,

mens ydmygt du for Ham nedfalder!

Vor Frelser dig kalder i våde

ja, med overstrømmende nåde,

thi kommer du arm som den pjalte,

da er du blandt Herrens udvalgte!

27.11.23 - jn