Forside Poesi Evangeliets jul kontra verdens jul
Evangeliets jul kontra verdens jul Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 26. marts 2024 09:24

Mel.:   Velkommen igen Guds engle små…


Vel mødt høj og lav til højtidsfest,

når dér Han er tilstede,

Han gør, at med Ham vi har det bedst,

som er vor frelses glæde,

kom også du fremmede som gæst,

kom, kom, for alt er rede!


De lys, som vi nyder smukt antændt,

de om vort livsløb taler,

o, må vi til verden se os sendt,

en verden fuld af kvaler,

fortæl dem, hvad der i Ham er hændt,

som Ånden os fremmaler!  (Gal. 3:1)


Højtiden vi derfor bruger til

vor Frelser at forkynde,

som de fortabte frelse vil,

ja, dem vi vil tilskynde

at afvise julens gøglespil

og sig på Ham besinde!


Vi julen med Kristus vælger da,

thi verdens jul vi forkaster,

vi hylder vor Helt fra Golgata

og hen til Ham vi haster!

Vi giver på ny Ham hjertets ”ja”,

os andet kun belaster!

22.11.23 - jn

 
Copyright © 2025 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)