Mel.:  Mit hjerte altid vanker i Jesu føderum…  (DDS 125)

Hid kom du som et under

kun som en babydreng,

mens hyrder gav sig stunder

fra nattens mark og eng

den Herre at tilbede

som syndfri uden plet,

dog som en pjalt tilstede

trods rang af majestæt!

Tak, du mig ville vise,

at julen ej slår til

for tomhed at anprise,

hvad tidens ånd kun vil,

o, lad den ej os dåre

med dens afguderi,

græd hel´re ang´rens tåre,

før julen er forbi!

Thi barnet i hin krybbe

for synd blev Offerlam

og ej til julehygge,

der udelukker Ham,

hvorom højtiden handler

for Ham at ta´ imod,

som syndere forvandler,

der frelses ved Hans blod!

17.11.23 - jn