Mel.:  Dagen går med raske fjed…  (DDS 771)

Jeg i dig, ja kun i dig

frelsens glæde kender,

før jeg om den vidste ej,

da vi ej var venner!

Ej jeg brød mig om dig, Gud,

ak, jeg var din fjende,

men du mod mig rakte ud

for mig blind at finde!

Jeg da sank i nådens dyb,

fatted ej den gåde,

at du mig, et syndens kryb,

frelste af bare nåde!

Blind jeg var, men nu jeg ser,

korsets ord mig vakte,

fremmed blev du ikke mer,

da jeg frelsen smagte!

Evigheden lys og klar

dertil jeg må rende,

og til slut du hjem mig ta´r,

tak, det mig skal hænde!

4.1.22 - jn