Kvinden, der salvede Jesus før påske Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 06. marts 2011 09:57

 

 

Spørgsmål:

Er synderinden, som salvede Jesu fødder i farisæeren Simons hus (Lukas 7:36-50), identisk med "den Maria, som salvede Herren med salve og tørrede Hans fødder med sit hår"? (Joh. 11:2)

Svar:

Ja, det tror jeg personligt, selvom så godt som samtlige bibelfortolkere afviser det med henvisning til, at Marias salvelse af Herren skete 6 dage før påske, medens beretningen i Lukas 7 er placeret i en helt anden kronologisk rækkefølge. Det lyder rigtigt nok, men beretningen i Lukas-evangeliet er ikke nødvendigvis anbragt i kronologisk rækkefølge. Det tror jeg personligt ikke, den er ligeså lidt som tempelrensningen i Joh. 2 er omtalt i den tidsmæssige rigtige orden. Den fandt jo sted i forlængelse af Jesu indtog i Jerusalem, palmesøndag, altså længe efter den tidshorisont, vi umiddelbart får indtryk af som tilsyneladende forlængelse af brylluppet i Kana. Begivenheden står ikke i kronologisk orden, sådan som den gør hos Mattæus, Markus og Lukas. (Nogle løser problemet ved at hævde, at der fandt 2 tempelrensninger sted, men den forklaring forekommer mig ikke naturlig, men er i bedste fald et trosspørgsmål).

Hvis beretningen i Luk. 7 er forskellig fra beretningerne i Matt. 26:6-13, Mark. 14:3-9 og Joh. 12:1-8, må vi godtage, at Jesus to gange har været indbudt af en mand ved navn Simon, og at Han 2 gange har deltaget i et måltid, hvor der 2 gange har været en kvinde, der vakte "skandale" ved at forstyrre festen ved at bryde en kostbar alabasterkrukke og salve Jesu fødder og tørre dem med sit hår, altså 2 vidt forskellige kvinder, der har gjort nøjagtigt det samme ved 2 forskellige lejligheder hos en vært, der i begge tilfælde hed Simon. Begivenheden var så spektakulær og almindelig kendt, at Johannes-evangeliet knytter den til "den Maria, som salvede Herren med salve og tørrede Hans fødder med sit hår."

Katolske teologer og den højt respekterede danske forfatter Poul Hoffmann gør i sin udmærkede lille bog "Nardusmysteriet" gældende, at denne Maria er identisk med Maria Magdalene og fremfører stærke indicier for denne påstand, men så vidt tør jeg ikke selv gå, selvom jeg finder tanken sympatisk. Men at synderinden i Luk. 7 er identisk med Maria i Betania har jeg i min bibelforståelse ingen vanskeligheder med. Du kan så sige, at også dette er en trossag, hvilket jeg så må indrømme, men må så tilføje at denne tro er ikke grebet ud af den blå luft.

Det burde heller ikke forstyrre det smukke billede, vi har af den gudfrygtige Maria ved Jesu fødder i Lukas 10:38-42. Nåden i Kristus kan forvandle både en syndig kvinde og mand og gøre dem til en pryd i de troendes menighed. Det har der gennem historien været mange vidunderlige eksempler på.

Da jeg en dag kom hjem fra gudstjeneste i min lille baptistmenighed i Californien og fortalte min amerikanske svigersøn om en yngre kvinde, jeg havde truffet, og som havde fortalt mig om en frastødende, syndig fortid, sagde min svigersøn kun eet ord til mig: "Maria!" Han behøvede ikke at sige mere. Jeg forstod "budskabet", en påmindelse om, hvad nåden i Kristus kan gøre for selv den værste synder. Jeg blev senere bedre kendt med denne unge kvinde, som i mine øjne er endnu et ex på, hvor smuk den uforskyldte nåde kan gøre et menneske og fylde dette med en grænseløs glæde og taknemlighed.

Og således er ovennævnte betragtning for mig ikke bare et stykke interessant "teologi". Den har nutidig, praktisk "jordforbindelse" til Frelserens ære.

 

 

-jn-

6/11.11