Endetidens åndskamp Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 02. november 2010 06:12

Spørgsmål:  Vi læser i Åb. 12:7-9 om ”dragen, som blev nedstyrtet på jorden”. Hvornår sker det?  Eller er det allerede sket?
.
Svar
:  Dette er ikke sket, så længe Djævelens øvre territorium stadig er ”luftens rige”  (Efes. 2:2), og at vor åndskamp stadig er mod ”ondskabens åndemagter i himmelrummet” (Efes. 6:12), men ifg. Åb. 12 sker det den dag, at Mikael og hans engle bemyndiges til at nedkaste Satan og hans engle på jorden som beskrevet i Åb. 12:7-9.

Denne begivenhed står i forbindelse med forfølgelsen af ”kvinden, som havde født drengebarnet”  (v.13).  Kvinden tror vi iht beskrivelsen i Åb. 12:1 er Israel – og ikke som Romerkirken påstår, jomfru Maria.  Og drengebarnet, ”som engang skal vogte alle folkeslag med jernspir” (v.5) passer på vor Herre Jesus Kristus.    Profetisk står der om Ham: ”Med jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en pottemagers kar!”  (Salme 2:9).

Men i Åb. 2:26-27 står der også, at ”den, som sejrer og til det sidste gør mine gerninger, ham vil jeg give magt over folkeslagene, og med jernspir skal han vogte dem, ligesom lerkar sønderslås, således som også jeg har fået den overdraget af min Fader, og jeg vil give ham morgenstjernen”.  Dette ord handler om Kristi menighed.  Men hvordan kan det både handle om Kristus og Hans menighed?

Jo, tænk på, at Kristus er Hovedet for sin menighed, hvis fylde er Ham selv, og læg mærke til, at i 1. Kor. 12:12 nævnes Kristus som identisk med menigheden.   ”Ligesom legemet er en enhed og har mange lemmer, og legemets lemmer, så mange de er, dog er eet legeme, således er det også med Kristus.”  Vi kunne måske have ventet, der ville stå:  ”…således er det også med menigheden.”  Men her er Kristus lig med menigheden.  Han er som dets Hoved eet med sit Legeme.  Og derfor står der: ”…således er det også med Kristus.”

Han skal med sin menighed ”vogte alle folkeslag” el. som der står på engelsk: ”herske over nationerne”.  Ligesom ”drengebarnet” (Kristus) blev bortrykket til Guds trone, skal også menigheden, som Han er hovedet for, bortrykkes, når Kristus rejser sig fra tronen og stiger ned for at møde sin troende menighed i luften, både de opstandne hensovede og de, der til den tid lever på jorden, ”og så skal vi altid være sammen med Herren”.  1. Tess. 4:17.

Ærkeenglen Mikael spiller en stor rolle både ved bortrykkelsen og Satans og hans engles fjernelse fra himmelen (dvs. himmelrummet el. ”luftens rige”).  Han bemyndiges til at rydde djævelens luftterritorium fuldstændig, og med sin røst kalde de troende sammen til mødet med Herren selv i luften.

Vi kender allerede denne mægtige engel fra profeten Daniel, som strider for Daniels folk, jøderne, - symboliseret i Åb. 12 med ”kvinden med solen som klædebon og månen under sine fødder og en krans af 12 stjerner på sit hoved”.  Tallet 12 står, tror vi, for Israels 12 stammer.

Vor åndskamp er ikke mod kød og blod, men mod åndsmagter i himmelrummet, og djævelen kaldes ”vore brødres anklager”.  I verdslig tale måde hører vi udtrykket ”djævelens advokat”, men djævelen er sin egen advokat som vor anklager.  Men Kristus er vor ”advokat” (el. talsmand), og vor sejr over mørkets fyrste sker ved vor bekendelse til genløsningen ved Kristi blod.  Åb. 12:11.

Vort møde med Kristus i luften (1. Tess. 4:17) bliver kulminationen af denne åndskamp, hvor Satan må forføje sig fra ”luftens rige”, og han vil da udspille sit sidste trumfkort på jorden i sit had mod Gud og mod Hqns jordiske folk, jøderne, og forføre menneskeheden ved oprettelse af sit djævelske verdensrige (nævnt i Daniels bog som ”det fjerde rige”), men herom kan vi ikke gå i enkeltheder her.

Konturerne til disse sidste profetiske begivenheder ser vi nok allerede.  Vort kald som Guds folk er at være iførte Guds fulde rustning, påberåbe os vor stilling i Kristus på tronen med ham (Ef. 2:6), og i den korte tid, vi endnu skal være her, at være Hans ”ambassadører” og evangeliets troværdige vidner.

-jn-

1.11.10