Kristus som ”evigheds-fader”. Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 14. september 2010 10:42

 

Spørgsmål:  Kan du forklare mig, hvorfor Guds Søn i Esajas 9:6 også bliver kaldt ”evig far”? (på norsk)

Svar:  Denne ophøjede titel -  på linie med de andre vidunderlige navne, der er givet vor Frelser (Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Fredsfyrste) -  må ikke forveksles med ”Faderen”, selvom Han og Faderen er eet.  Joh. 10:30.  I den danske Bibel er ordet mere korrekt gengivet med ”Evigheds-Fader” eller som det hedder i nogle engelske oversættelser:  ”Fader af evige tidsaldre.”

Vi skal altså i stille tilbedelse tænke på vor Herre Jesus Kristus som den, i hvem alle tidsaldre har sit udspring.  I Hebr. 1:2 fremstilles Han som ”arving til alle ting, ved hvem Han (Gud) også har skabt verden eller tidsaldrene (ordret oversat).”  Ordet i Es. 9:6 er en lovprisning til Hans evige Guddom i den hellige Treenighed (Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligånd).  Ikke tre ”guder”, som både islam og Jehovas Vidner beskylder os for at lære, men én treenig Gud, selvom det overgår vor fatteevne.

Denne guddomsherlighed vil synligt hvile over Hans kommende messianske  fredsrige (Es. 9:7), hvor også ordene om ”endeløs fred over Davids trone og over hans rige” skal gå herligt i opfyldelse - i modsætning til de nuværende forgæves fredsforsøg i Mellemøsten med de ledende politikeres uigennemførlige, såkaldte ”køreplan for fred”.

Som ”Evigheds-Far”, dvs. som far til alle tidsaldre, skal alt, både det himmelske og det jordiske, i tidernes fylde sammenfattes i Kristus, dvs. alt skal finde sit guddommelige samlingspunkt i Ham som del af Guds evige frelsesplan (se Ef. 1:10).

Det vidunderlige er, at denne Frelser og Herre, som er alle tidsaldres fader og ”arkitekt”, skal ud i de kommende tidsaldre  kærligt gøre sin frelste menighed til genstand for ”sin nådes overstrømmende rigdom ved godhed mod os i Kristus Jesus”  (Ef. 2:7).

Hvornår er disse ”kommende tidsaldre” begyndt?  Så sandt du hører Kristus til, er de allerede begyndt for dig og mig.  Da Herren frelste os, var det udtryk for ”Guds, vor Frelsers, godhed og kærlighed” (Tit 3:4), men som frelste mennesker vil vi også fremover, i de kommende dage og tidsaldre, være genstand for Hans godhed  (se igen Ef. 2:7).  Hvad vi oplever her i legemet føles ikke altid godt, men det skal med evigheden for øje gøre godt i Guds godheds plan.

Derfor er der al grund til for dig og mig, på et personligt plan, at lægge herredømmet på Hans skulder (Es. 9:6) og finde troens hvile dér.

-jn-

12.9.10