Spørgsmål:  Apostlen Paulus skriver i Rom. 1:5, at hans kald er at ”virke tros-lydighed iblandt alle hedningsfolkene”.  Hvad mener han med ”tros-lydighed”?  Er det en anden slags lydighed end lovens lydighed eller ”lov-lydighed”?

Svar:  Ja, tros-lydighed er af en ganske anden art end lov-lydighed, selvom den lov-lydige næppe selv kan se nogen særlig forskel.  Men den tros-lydige på evangeliets og nådens grund kan vidne om en himmelvid forskel.  Lad os pege på blot nogle af dem:

Den lov-lydige er optaget af at leve op til lovens hellige bud, medens den tros-lydige lever ud, hvad Herren ved sin Ånd virker i ham efter løftet:  ”Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at Hans gode vilje kan ske.”  (Fil. 2:13).

Den lov-lydige er optaget af, hvad loven kræver af ham.  For den tros-lydige er lovens krav opfyldt i ham ved Guds Ånd (Rom. 8:4).

Den lov-lydige er således optaget af pligtskyldigt at følge den skrevne lov, medens den tros-lydige er optaget af at følge Herren, som gav loven og er hævet over loven.

Den lov-lydiges gudsdyrkelse er med andre ord et bogstavs-kompleks, medens den tros-lydiges gudsliv er rettet mod Ham, som er troens begynder og fuldender (Hebr. 12:2), dvs. Kristus selv.
Den lov-lydiges Bibel minder mest af alt om en lovbog, medens den for den tros-lydige er ”til fryd og hjertens glæde” (Jer. 15:16).

Den lov-lydiges liv er åndelig trældom uden virkelig glæde og begejstring.  Den var borte hos de loviske galatere (se Gal. 4:15).  Den tros-lydiges liv er ensbetydende med sand frihed og Herrens glæde og derfor også Herrens styrke og kraft (Neh.8:10).

Den lov-lydiges liv er hellighed ved egne anstrengelser.  Den tros-lydiges liv er en vandring i Ånden og i Åndens kraft.

Den lov-lydiges er en forgæves higen efter mere hellighed.  Den tros-lydiges liv er hvile i Kristus som vor ”retfærdighed og helliggørelse og forløsning”  (1. Kor. 1:30).

Den lov-lydiges liv kender ikke til virkelig nød for fortabte sjæle, fordi den lov-lydige hele tiden centrerer sig om egen utilstrækkelighed og fortabelse, medens den tros-lydiges liv er et frelst liv, som er optaget af andres frelse.

Tros-lydighed er et liv, der én gang for alle har opgivet sig selv og sin egen retfærdighed og overgivet sig til Jesus Kristus som eneste frelses- og helliggørelsesgrund i erkendelse af være forenet med Ham i Hans død, begravelse og opstandelse.

Den tros-lydige véd af egen smertelig erfaring om konflikten mellem kødets og Åndens begær, men har ved Guds nåde valgt side, dvs. Åndens herredømme over sit liv.

Ja, dette er just hemmeligheden ved et liv i tros-lydighed i modsætning til den slidsomme loviskhed.  Den tros-lydige har truffet det eneste rigtige valg, som er den herliggjorte Frelser og Herre som nærværende, iboende kraft fremfor lov-lydighedens forgæves anstrengelser i egen kraft.

Til slut:  Det går desværre an at vide alt dette i teorien uden at have haft dette tros-lydighedens personlige opgør ind for Herrens ansigt, hvor selvlivet overgives til døden (og ikke til selvforbedring) og Kristus indtager pladsen på hjertets trone.  I samme øjeblik dette sker, vil den tros-lydige sjæl opleve både en Åndens fylde og frihed, som ej kan forklares, men må erfares.

-jn-

11.4.10