Bibelens løfter



Spørgsmål:  Hvor bogstaveligt har vi lov at regne med Guds løfter?



Svar:  Generelt må vi sige som Spurgeon:  ”Hvis vi har tro til at gribe et løfte, så er dette løfte vort!”



Der findes mange løfter i vor Bibel, som oprindeligt blev givet til konkrete personer i en konkret anledning, men som ikke i deres fylde af velsignelser behøver at være begrænset til den særlige situation, de er beregnet på.  Fx står der i Hebr. 13:5 som et løfte til os i dag:  ”Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig.”  Men denne forjættelse blev jo i udgangspunktet givet til Josua (Jos. 1:5), men altså også til os.



Vi kan naturligvis ikke anvende på os løfter, som gælder Israels land og dets materielle velsignelser, men løfternes åndelige velsignelser i generel og overordnet forstand kan vi  frimodigt tage til os som om, de var givet til os.  Hos Esajas  (44:3) står der:  ”Jeg udgyder vand på det tørstende, strømme på det tørre land…”  Disse ord er talt til Israel (”Hør nu, Jakob, min tjener, Israel, hvem jeg har udvalgt…”  v.1), men det har også i menighedens historie været et velsignet løfte, som bedende mænd og kvinder har klynget sig til i deres nød for åndelig vækkelse.  Og Herren har gang på gang opfyldt dette løfte med vækkelsens strømme af nåde, dvs. med en særlig udgydelse af sin Ånd.



I Jer. 33:3 står der: ”Kald på mig, så vil jeg svare dig og kundgøre dig store og lønlige ting, du ikke kender.”  Er dette løfte, som først blev sagt til Israel, ikke lige så meget et løfte til det bedende Guds folk i dag?  Jo, så sandelig er det et guddommeligt tilsagn også til os på nytestamentlig grund, thi  her lyder det jo i Efes.br. 3:20:  ”Men Ham, som over al måde formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt du over det, som vi beder om eller forstår, Ham være æren…osv.”



I Zak. 4:6 læser vi de kendte, ofte citerede ord:  ”Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre.”  De er talt til Herrens tjener Zerubbabel, men også til os for hele tiden at minde os om Helligånden som al krafts kilde.  Ja, ordene kan stå som flammende overskrift over Apostlenes Gerninger, som nogle med rette har kaldt ”Helligåndens gerninger”.



Guds ord og løfter, der blev talt til andre end os, blev således også talt til os.  Herren sagde:  ”Har I ikke læst, hva der er talt til jer?”  (Matt. 22:31), selv om ordene oprindeligt var talt til Moses (2. Mos. 3:6).



Tilbage til Spurgeon:  ”Det kan aldrig være dumdristig i ydmyghed at tro Gud.  Det ville være vanskeligt at tro for meget på Gud.  Det er derimod frygteligt almindeligt at tro for lidt på Ham.  ”Dig ske som du tror”, er en velsignelse, som Herren aldrig vil trække tilbage!”



-jn-