(spørgsmål fra Norge

Spørgsmål: Vi leser i 2M 12:6: "Dere skal ta vare på det til den fjortende dag i denne måneden. Da skal hele Israels samlede menighet slakte det mellom de to aftenstunder."
Hva er tidspunktet for de to aftenstunder? Er dette noe som stemmer med tidspunktet for Jesu død? "Det var nå omkring den sjette time. Da ble det mørke over hele landet helt til den niende time." Lk 23,44.

Svar:  Angående  "de to aftenstunder"  (norsk ovs.) er det er den almindelige opfattelse, at der er tale om enten tidspunktet mellem solnedgang og nat eller mellem kl. 3 og 6.  Sådan forklares det i den norske Bibels "ordforklaringer og noter".  Jeg er ikke kompetent til at afgøre, hvad der er mest korrekt.  Måske er der endnu en forklaring.  Alligevel kan vi sige, at vor Herre Jesus bev det påskelam, der blev ofret "mellem de to aftenstunder", som vi om lidt skal dvæle lidt mere ved.

Hvis vi sammenholder Mt., Mk. og Luk. var Jesus  6 timer på korset.  Korsfæstelsen begyndte ifg. Mk. 15:25 den tredie time, dvs. kl. 9 om formiddagen (dagen begyndte nemlig kl. 6 ifg. jødisk tid).  Ved den 9. time udåndede Jesus (Mk. 15:34-37), dvs. kl. 15.  Mørket over hele landet begyndte ved den 6. time, dvs. kl. 12 og varede til den 9. time (kl. 15), hvor Jesus som sagt udåndede efter at have betroet sin ånd i  Faderens hænder.  Dette 3 timers mørke beretter både Matt.,  Markus og Lukas om.

(Vi må ikke lade os forvirre af, at Jesus i Joh. 19:14 føres frem for folket af Pilatus  "ved den sjette time".  Dette er nemlig den romerske og ikke jødiske tidsangivelse).

Der er en slående lighed mellem de 2 aftenstunder i 2. Mos. 12:6 og korsfæstelsen.  Også Jesus, vort påskeam, blev ofret mellem 2 aftenstunder.   Den første aftenstund begyndte ved den 6. time, dvs. ved middagstid med det omtalte, landsdækkende mørke.   Den anden aftenstund begyndte ved den 9. time, dvs. kl. 15,  da Jesus udåndede , efter at Han havde råbt "Det er fuldbragt"  (Joh. 19:31).  Det var altså mellem de 2 aftenstunder, at et særligt mørke sænkede sig over Jesu kors og landet iøvrigt. 

Vi kan med ærefrygt sige, at fra den 3.-6. time var korsfæstelsen  i fuldt dagslys et lidelsesdrama, som mennesker kunne beskue.  Men fra 6.-9. time var der i dette tre timers mørke tale om endnu en lidelse, der var skjult for mennesker, og som kun Gud kunne se.
Natten, der fulgte efter Jesu død på korset, var i genløsningens sammenhæng en lang nat, der ifg. Jesu egne ord varede "tre dage og tre nætter i jordens skød"  (Mt. 12:40).  Men på trediedagen, påskemorgen, var natten forbi, og opstandelsens sol med en opstanden Frelser skinnede og har gjort det siden.  Når vi idag forkynder en levende, opstanden Herre, der "helt og fuldt kan frelse dem, som kommer til Gud ved Ham" (Hebr. 7:25) er det på baggrund Hans død på korset, og hvad Han udrettede dér.  Når vi forkynder Jesus Kristus og Ham korsfæstet, er det for at fremhæve korset og blodet som eneste vej til vor frelse, der er gjort mulig ved opstandelsen påskemorgen.

Korsfæstelsen og dens mørke og efterfølgende opstandelse begriber vi kun i stille tilbedelse.

20.2.18 - jn