Hvorfor har Gud skabt os sådan? Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 24. oktober 2017 15:38


- spørgsmål fra Norge (fra bladet "Evangelisten")

Spørgsmål: Hvis Gud er Allmektig og god, hvorfor skaper ikke Gud bare de som kommer til himmelen og ikke de andre??

Svar:  Spørgsmålet var også kendt på Paulus´ tid.  Da han nemlig mht Farao forkynder:  "Han forbarmer sig over, hvem Han vil..."  (Rom. 9:18), forudser han det trodsige modspørgsmål:  "Hvad har Han så længere at bebrejde os?  Hvem kan nemlig sætte sig op mod Hans vilje?"  (v.19).

Med andre ord: Hvis Gud forbarmer sig over, hvem Han vil, er det vel ligegyldigt, hvad vi vil, for Gud får sin vilje alligevel! 

Men nu forkynder jo evangeliet, at Han frelser kun dem, der selv vil, og frelses de ikke, er det, fordi de ikke selv vil. Jesus havde havde jo sagt:  "Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyllingerne under sine vinger, men I ville ikke!"  (Mt. 23:37).

Lad mig igen standse ved spørgerens ord. Ud fra de citerede ord fra Rom. 9:18-19 ser det tilsyneladende ud, som om at de, som Han forbarmer sig over og frelser, er dem, der uden vanskelighed vil det, Gud vil.

Men den tankegang er trods sin "logik" forkert.

Ingen vil nemlig Gud pr. medfødt natur.  "Der er ingen, som søger Gud, afvegne er alle, til hobe fordærvede.."  (Rom. 3:11).  Denne fordærvede natur har alle uden undtagelse.  Den havde både Jakob og Esau og Moses og Farao.  Frelsens eller forkastelsens mulighed var ens for dem alle.

Også Hans barmhjertighed var tilstede for dem alle.  Men ikke alle tog imod den. Det var, hvad Jesus sagde med talen om hønen og kyllingerne.  Ikke alle søgte tilflugt under Hans vinger, fordi ikke ville. Men om de, der søgte tilflugt dér, kunne han sige:  "De er der pga. af min barmhjertighed, - en barmhjertighed, som jeg ville!  (Smlgn. Rom. 9:18)

Så meget er der plads til at sige om selve frelsen og fortabelsen, og om i hvilken grad vort eget viljes valg spiller ind. Mange ord herom kan nævnes fra Bibelen.

Gud valgte at skabe os om mennesker, ikke som maskiner.  Vort ja til Hans kærlighed sker ikke pr. automatik (som en maskine), men frivilligt.  Den unge mand, der frier til sin pige, ønsker ikke en maskine, der automatisk er ham hengiven.  Han ønsker at blive elsket frit.  Sådan er det også med vort forhold til Gud. Og det er grunden til, at Han har skabt os i sit billede med evnen til at vælge eller fravælge.

Pga begrænset spalteplads kan vi ikke her komme ind på hele spørgsmålet om Guds udvælgelse, men det må vente til en anden gang.  Her skal det blot siges, at den har intet med frelse og fortabelse at gøre.  De 2 sandheder må vi holde adskilte.  -  24.10.17 - jn