Spørgsmål: 

Hvor bevæger Europa sig hen?  Kan vi aflæse noget profetisk omkring dette gudløse kontinent?  Vil det fostre en ny, magtfuld folkeforfører?  Hvad siger Guds ord?   

        
Svar:

Den antikristelige scene lægges til rette

Ja, jeg tror, det profetiske ord kaster meget lys over spørgsmålene.  Men først lidt historik:  Den 2. oktober 1972, altså for 45 år siden, blev en skæbnedag for Danmark. På den dag tiltrådte vort folk efter en besluttende folkeafstemning med overvældende flertal Fællesmarkedet (EF), som det dengang hed. Allerede i 1957 var dette fællesskab blevet en realitet med underskrivelsen af Rom-traktaten, medens kirkeklokkerne i Rom bifaldende ringede begivenheden ind. Dette 60 års jubilæum er netop blevet fejret.

Hensigten med denne artikel er at påvise ud fra Den hellige Skrift  et profetisk forvarsel til et Europa, der vil lægge scenen til rette for en kommende, satanisk demagog, ikke blot for et enkelt rige (som vi fx så det med Hitler-Tyskland i 1933-45), men for et samlet Europa, som i dag ikke mere er et fællesmarked, men en integreret europæisk union (EU) med 27 medlemslande, hvis love for hovedpartens vedkommende bestemmes af hovedsædet i Bruxelles.

EU-flaget består som bekendt af 12 gyldne stjerner på blå baggrund. En lokal katolsk præst udlagde i en artikel i vor lokale avis denne symbolik som repræsenterende jomfru Maria, "Guds moder", Himlens dronning, identisk med kvinden i Åb. 12. Jeg troede først, at det kun var hans udlægning, men opdagede senere, at det er den officielle katolske udlægning, som dog er en tilsnigelse.

Kvinden i Åb. 12 med de 12 stjerner er ikke Maria, men derimod Israel, og de 12 stjerner er Israels 12 stammer, hvad selv en overfladisk bibellæsning sammenholdt med fx 1. Mos. 37:9-11 vil gøre klart. EU´s egen forklaring er, at de 12 stjerner er udtryk for solidaritet og harmoni.  Det kommer dog i sidste ende ikke uden om Israel og Messias, den sande fredsfyrste.

En af Europa-bevægelsens fædre, den belgiske premierminister Paul-Henri Spaak (1899-1972) udtalte i belgisk radio kort tid efter at EF var kommet på skinner: "Verden i sin nuværende stilling behøver en supermand til at dirigere og løse dens mange vanskelige problemer. Ingen ved, hvem han er eller hvorfra han kommer, men én ting er sikkert: Han vil snart komme, for vi venter på ham!"

Paul-Henri Spaak talte næsten som en sortklædt, antikristelig profetskikkelse, for en sådan "supermand" er præcis, hvad Bibelen for længst har profeteret om. Og det er en sådan supermand – eller som EU selv siger – en superpræsident, det ofte rådvilde EU mangler til at skære igennem med "forløsende" ord og gøre vort kontinent til et både kommercielt og religiøst "Babylon".

De 2 "dyr" i Åb. 13

Vi møder denne overnaturlige supermand i Åb. 13 som et "dyr", der stiger op af havet, dvs. folkehavet, og han beskrives som et monster i den sataniske treenighed, der foruden ham selv består af "dragen" (dvs. djævelen) og "et andet dyr", der stiger op af jorden (eller landet) – v. 11 – også kaldet "den falske profet" (Åb. 19:20), som nogle mener er den egentlige Antikrist, medens "dyret" er det politiske og djævelske geni, og de to arbejder således tæt sammen, måske noget lignende som Hitler og Mussolini var nære allierede. Inspirationskilden er Satan selv.

Ja, EU´s inspirationskilde er, uden EU selv véd det, Satan, denne "verdens fyrste", som snart optræder som imponerende "problemknuser" og snart i en engels skikkelse. Mærk udtrykket i Åb. 13:11 om det andet dyr: "Det havde 2 horn ligesom et lam, men talte som en drage!"

Hvor givende det end ville være, tillader pladsen ikke en grundig gennemgang af alle de steder i vor Bibel, både i det gamle og ny Testamente, der taler om Satans sidste trumfkort, som han med hån og spot vil spille ud mod den levende Gud og militant "mod de hellige" (Åb. 13:7), idet han allerede i vor tid vil lade "falske messiasser og falske profeter fremstå og gøre store tegn og undere for, om det er muligt, at føre endog de udvalgte vild". (Matt. 24:24). Men eftersom vor Frelsers komme står for døren, vil kulminationen af denne forførelse være meget tæt på.

Hyrdens røst blandt de fremmede røster

Et direkte ord om antikrists personlige komme med selve navnet antikrist møder vi kun i 1. Joh. 2:18 uden at vi får nærmere enkeltheder at vide. Apostlen fastslår blot, at han kommer (uden at fortælle os hvordan), men lægger hovedvægten på de "mange antikrister", der allerede er trådt frem. Ikke for skræmme de troende, men tværtimod for at forsikre Guds folk, at de i kraft af Helligåndens salvelse vil have dømmekraft til at gennemskue den til enhver tid forførende vranglære. Med andre ord: Fårene vil høre og genkende Hyrdens røst, men tage både konkret og instinktivt afstand fra "de fremmedes røst" (Joh. 10:5).

"Hvor er det vigtigt, at vi kender Hyrdens røst blandt de mange fremmede røster", sagde engang en Guds mand i USA til mig som ganske ung. Hans ord kan jeg stadig, så mange år efter, høre i mit indre.

Vi kan gerne med den ene hånd gribe fat i avisen med nyhederne, medens vi med den anden hånd griber fat i Bibelen og ved Åndens hjælp oplyses om vor tid i lys af Guds ord, for hvis vi er gennemsyret af ordet som lygte for vor fod og lys på vor sti (Sal. 119:105), kan dagens begivenheder eller hele verdenssituationen blive ligefrem en slags vækkelsesmøder.

Et sådan vækkende tegn i tiden blev EF og EU for mange troende, der levede over en åben Bibel og lærte at bæve for ordet (Es. 66:2). Er vi i pagt med den hellige Treenighed, vil den sataniske "treenighed" ikke kunne skræmme os, "fordi Han, der er i jer, er større end han, der er i verden". (1. Joh. 4:4).

Men tilbage til den politiske og religiøse forførelse i Åb. 13, som vil både stige op af "havet" (folkehavet) og af jorden eller landet. Det sidste udlægges af nogle som Israels land. Den falske profet (den virkelige antikrist) menes således at være en jøde. Det synes absolut at være en mulighed. Apostlen Johannes siger jo om disse mange antikrister, som er trådt frem, at "de er udgået fra os (jødekristne), men de hørte ikke til os" (1. Joh. 2:19), og det kan vel tænkes, at den virkelige antikrist ligeledes vil udgå fra det jødiske folk.

Bliver antikrist en jøde?

Harry A. Ironside (1876-1951), en af USA´s mest benådede bibellærere, fortæller om et foredrag af dr. Mosinsohn fra Jaffa umiddelbart efter første verdenskrig. Foredraget fandt sted på et universitet i Californien, og Ironside refererer ham for at have sagt:

"Tænk på alle de store religiøse ledere, der kom fra Østen. Moses opstod dér. Ligeledes Buddha, Confucius, Jesus og Muhamed, som alle kom fra Østen. Og vi ønsker at sige frimodigt til jer i Vesten, at hvis I vil sørge for jødernes genoprettelse i deres hjemland, vil det ikke vare længe, før vi vil give jer endnu en stor religiøs leder, som måske vil overgå alle tidligere ledere."

Ironside fortæller videre: "En kristen læge var med mig, og vi så overrasket på hinanden. Vi følte, vi havde lyttet til en antikrists Johannes Døberen-skikkelse. I lys af det profetiske ord vil denne erklæring fra en jødisk leder en dag finde sin opfyldelse i den antikrist, som vil fremstå i Palæstinas land og blive anerkendt af både en frafalden jøde- og kristendom som den falske Kristus."

Så langt Ironside, hvis ord blev udtalt længe før den nye jødiske stat var blevet født (hvilket som bekendt skete i 1948).

Vil der blive et Hitler-Mussolini-lignende samarbejde mellem Europas kommende supermand ("dyret") og en frafalden jødisk antikrist ("den falske profet")? Under alle omstændigheder er jeg overbevist om, at både EU og Israel er profetiske tegn i tiden og suverænt underlagt Himmelens uomstødelige blueprint.

EU  og evangeliets forkyndelse

Nogle vil spørge: Hvad med USA, verdens eneste, virkelige supermagt? Hvordan kommer dette store land ind i billedet? Svaret er, at USA vil profetisk på en eller anden måde dele skæbne med Europa, for hvad er amerikanerne andet end europæere, der er væk hjemmefra som del af Europa?
.
Til slut: Det profetiske ord og de profetiske konturer, vi synes at skimte,  bør tilskynde os endnu mere i den korte tid, der er igen, til at aflægge et troværdigt vidnesbyrd om vor Herre Jesus Kristus til vor tids fortabte generation. Ja, indsigt i eskatologien bør generere ydmyghed og sand gudsfrygt og iver efter som Kristi ambassadører at "vinde mennesker" (2. Kor. 5:11).

Også på Paulus´ tid var der et slags EU i form af det store Romerrige – ligeledes en satanisk verdensmagt. Men alligevel gik evangeliet sin sejrsgang fra land til land, fra provins til provins, under trængsel og modstand og forfølgelser, men samtidig i Helligåndens kraft. Det var selve evangeliet, der stod på spil.

Det er det også i dag. At være EU-borger bør ikke hindre os, lige så lidt som det var en hindring for Paulus som romsersk borger, i at "gøre en evangelists gerning" (2. Tim. 4:5), snarere tværtimod.

jørn nielsen - 10.5.17