Spørgsmål (fra Norge): Har eit spørsmål her, og det gjelder Jesu kroningsdag. Det står i Hebr at Jesus er kronet med herlegdom og ære, fordi han led døden. Når tid skjedde denne kroningsdagen?

Svar:  Du tænker på det mægtige ord i Hebr. 2:9:  ”… men Ham, som en kort tid var blevet gjort ringere end englene, Jesus, Ham ser vi, fordi Han led døden, kronet med herlighed og ære, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at Han havde smagt døden.”

Hvornår blev Jesus kronet med herlighed og ære, spørger du?  Svaret er meget enkelt og befriende:  Det skete i samme øjeblik,  ”Han satte sig ved majestætens højre hånd i det høje efter at Han havde fuldbragt renselse for vore synder.”  (Hebr. 1:3).  Da ”Kristus blev opvakt fra de døde ved Faderens herlighed”  (Rom. 6:4), var det som ærens (el. herlighedens) kronede konge.

Jeg kan lide at bruge det billede fra Salme 24, som Ch. Spurgeon brugte, da han i en prædiken og under stor inspiration fremmalede Kristi sejr over døden og over ham, som har dødens vælde, dvs. djævelen (Hebr. 2:14) .  Mr. Spurgeon forestiller sig vor Frelser, sejrherren fra Golgata, i triumftog gennem universet hjem til Himlen, mens råbet lyder:  ”Løft eders hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, at ærens (herlighedens) Konge kan drage ind!”  Da lyder spørgsmålet retorisk gennem det uendelige himmelrum:  ”Hvem er Han, den ærens Konge?”  Og der svares rungende tilbage:  ”Det er Herren, hærskarers Herre, Han er ærens Konge!”

Ja, i sandhed som der står i Hebr.brevet:  ”kronet med herlighed og ære!”

Ser vi Ham sådan?  Ja, siger Hebræerbrevets forfatter, det gør vi.  Ikke mere som syndebæreren og ikke som et katolsk krucifiks, men som den herliggjorte, der stadig ved sin Ånd og sit ord åbenbarer sig for os, i hvem der ingen herlighed er, men Han er vor kronede Helt og glade, lysende midtpunkt, og sådan oplever vi Ham, når vi samles til Hans navn.

Eller når vi sidder ene og føler os forladt.  Det gjorde jo Paulus foran Nero i Rom, ”men Herren stod mig bi og gav mig kraft!”  (2. Tim. 4:17), selvom hans blod snart skulle flyde.

Dwight L. Moody var  forunderligt optaget af Kristus som herlighedens Konge, da han på sit dødsleje udtalte:  ”Dette er min triumf og kroningsdag, som jeg har ventet på!”

Kristi herlighed vil indvirke forvandlende på os livet igennem ”fra herlighed til herlighed” i samme grad vi ved Åndens hjælp bliver optaget af Ham (se 2. Kor. 3:18), og da bliver evangeliet om Kristi triumf også vor åndelige og erfaringsmæssige triumf.

Kristi triumf som den kronede Konge er endnu skjult for verden, men vil ikke blive ved at være det.  ”Se, Han kommer!” er det hyppigt gentagne løfte om ankomsten af kongernes Konge og herrernes Herre i herlighed, og den time tror vi ikke er fjern.

24.5.14  - jn