Spørgsmål:  Vi læser i , at Gud har skabte oldtidens ætt...Hvem er det?
 
Svar:  Ja, hvem er denne ”oldtidens æt”? Der kan være 2 muligheder.  Den ene kan være de gamle patriarker Abraham, Isak og Jakob og deres efterkommere, som blev skilt ud til at være Guds folk, ”Israel, Hans tilmålte lod”  (5. Mos. 32:7-9).  Den anden mulighed er, at ordet refererer til de allerførste mennesker på jorden, den såkaldte ”gamle verden”.

I den engelske Bibel gengives ordet sådan:  ”I have appointed the ancient people”, dvs.  ”Jeg bestemte, at det ældgamle (eller oldtidens) folk skulle være dér”.  Budskabet er, set i sin sammenhæng, at Herren har styr på menneskenes børn fra først til sidst.  Vor Frelser kalder sig selv :  ”Jeg er den første og den sidste”  (Åb. 1:18), - og netop de ord møder vi også her hos Esajas i samme kapitel, v. 6 – derfor vil  ingen mennesker i Guds suveræne plan kunne komme uden om Ham.  Han vil få det sidste og afgørende ord.

Han kalder sig også ”alfa og omega (Åb. 1:8)”, dvs. det første og sidste bogstav i det græske alfabet.  Og alt, hvad denne verden i sin visdom kan ”stave sig  (bogstavere sig) frem til”  indenfor  hvilke som helst  ”opstillingsmuligheder”, er underlagt Ham, som ingen vil kunne ”stave sig” uden om .  Hans ord vil ikke forgå (sådan som menneskers ord) og vil være de eneste, der har evighedens vægt.

Det sammenhængende budskab er, at Gud er Gud, og at alle andre guder vil komme til kort.  ”Deres kære guder gavner intet”  (v.9).  Jeg hørte netop på TV et interview med en gammel tysk teologi-professor.  Han gjorde indtryk af at være en gudfrygtig mand.  I slutningen af interviewet blev han spurgt:  ”Hvad handler teologi om?”  Han svarede blot:  ”Gud!” og så dvælede han en stund ved denne evige Gud og Hans egenskaber sådan, som Han er kommet til os i Jesus Kristus.

Jeg tror, at det er det budskab, vi skal være stille for  i Esajas 44.

Og endnu en ting:  Når Herren taler om ”oldtidens æt”, er det for at pege på Hans plan med både den generastion  og de kommende slægter.  ”Hvem er som jeg?  Lad ham kundgøre det, lad ham lægge frem for mig det, som har hændt helt siden jeg skabte oldtidens æt OG det, som skal komme i fremtiden!  Lad ham kundgøre det!”  (v. 7).  Det er herrernes Herre og Kongernes Konge, der taler, og som siger:  ”Mit råd står fast, jeg fuldbyrder al min vilje…Jeg taled og der det ske, udtænker og fuldbyrder det!”  (Es. 46:10-11).

Og til allersidst :  Vi har i dette kapitel hos Esajas med udvælgelsens Gud at gøre.  ”Frygt ikke, min tjener Jakob, hvem jeg har udvalgt!”  (v. 2).  Men hvem er de udvalgte?   Det er ”alle dem, som tog imod Ham” og som Han ”gav  ret til at blive Guds børn”  (Joh 1:12).  Det er alle, som vil komme til Ham og på den måde lade sig udvælge ene og alene på vor Frelsers løfte:  ”Den, som kommer til jeg aldrig støde ud!”  (Joh. 6:37).

-jn-