Hvordan skal Jobs bog forstås? Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 08. oktober 2009 04:29



Spørgsmål:   Om Jobs 3 venner siger Herren jo, at ”I  talte ikke rettelig om mig som min tjener Job!”  (Job 42:7), men når vi læser hvad de rent faktisk sagde om Herren, er det svært at pege på noget, som ikke var sandt.  Hvorfor står der så, at de ikke havde talt ret om Herren?

Svar:  Problemet var ikke, at deres åndelige prædikener og belæringer ikke var sande, men at de var ilde anbragt i tilfældet Job!  De røbede ganske vist en masse åndelig indsigt og teologisk viden uden dog at eje Åndens følsomhed til at forstå, hvor lidt det altsammen nyttede overfor den hårdt prøvede Job.  De kendte nok mange sandheder, men kendte alligevel ikke Herren og Hans sindelag i den konkrete situation, og derfor havde Job ret, da han sagde til dem:  ”Besværlige trøstere er I til hobe!”  (Job 16:2) og:  ”Hvor tom er den trøst, I giver!”  (21:34).

De mente om sig selv, at de havde svarene samt den åndelige medicin, Job trængte, medens sandheden var, at de, sagte med Job ord, var ”usle læger” (13:4), dvs. dårlige sjælesørgere.

Når Job klagede med sit ubesvarede ”hvorfor?” var Jobs venner straks på pletten med svaret, som slet ikke var noget svar.  Svaret var at finde i Job synd, mente de, men de tog grundigt fejl.

Det skal lære os andre at fare med lempe, når vi har med lidende troende at gøre. 

Jeg kendte en benådet forkynder i Norge for mange år siden.  Private forhold bragte ham i svære prøvelser, og der var kristne brødre, som nærmest vendte ham ryggen med falske anklager.  Min ven møder en dag på gaden en af disse brødre, en yngre mand, og kommer i heftig ordveksling med ham.  Den yngre, ikke specielt ydmyge mand spurgte irettesættende den hårdt prøvede, men ophidsede forkynder:  ”Er du sikker på, du nu taler i den Helligånd?” og han begyndte at citere skriftord for ham.  Da svarede min ven:  ”Du citerer Guds ord for mig, men jeg kan også citere Guds ord for dig.  I Jobs bog står der:  ”Den fortvivlede mands ord hører vinden til!”  (Sådan står der i en oversættelse af Job 6:26).  Den unge, ”overåndelige” kristen havde ikke forstået, at han havde med en dybt fortvivlet Herrens tjener at gøre.

Det illustrerer ganske godt, hvad der var Jobs venners problem.

Hvad med Job?  Talte han altid ret om Herren?  Nej, men pointet er, at Herren lod denne fortvivlede mand tale ud, først og fremmest overfor Herren selv i mange søvnløse nætter, og Herren åbenbarede sig til sidst for ham som den, Han er:  ”nåderig og barmhjertig”  (se Jak. 5:11).  Jobs venner mestrede en masse ”dybe”sandheder, dog uden at være i følsom berøring med Ham, som er Sandheden.  Men det var trods alt Job, fx med sit mægtige evangeliske vidnesbyrd:  ”Jeg véd, min Genløser lever!”  (Job 19:25).

Der var ingen af Job venner, der højlydt sagde ”Amen” til dette vidunderlige vidnesbyrd, men det gjorde Herren, genløsningens Gud, hvis store genløsningsplan lå klar fra evighed af.   Job stod i dens uforskyldte nåde hos Gud.

-jn-