Spørgsmål:  I Åb. 4:4 står der: ”Og i kreds om tronen så jeg fire og tyve troner og på tronerne fireogtyve ældste, iførte hvide klæder og med gyldne sejrskranse på deres hoveder.”  (Åb.  4:4).  Kan du sige mig, hvem disse 24 ældste er?

Svar: En væsentlig del af Johs. Åb. er ”i billeder”  (1:1), og der er forskellige udlægninger af, hvordan billedet med ”de 24 ældste” skal forstås.  Nogle mener, de repræsenterer en speciel himmelsk rangorden. 

Personligt er jeg enig med de bibelfortolkere, der i dette billede snarere ser hele den frelste menighed, inkl. de troende fra DGT.  Deres ”sejrskranse”  er fx et ord, der bruges fx om belønning for at have tjent Herren.  Se fx 2. Tim. 4:8.  De er ”iførte hvide klæder”, hvilket er et billede på den renhed, Herren ifører sine frelste med.  Åb. 3:5.  6:11.  7:9. (En fyldestgørende udlægning er der ikke plads til her).

Tallet 24 modsvarer måske præsternes 24 skifter i templet (2. Krøn. 24:1-19), eftersom de udfører præstelig tjenesten foran Lammets trone.  Kristi menighed er omtalt som ”et kongeligt præsteskab”  (1. Pet. 2:9).

De 24 ældste synger ”en ny sang”  (Åb. 5:9) – en sang om de ved blodet forløste sjæle, som kommer fra ”alle stammer og tungemål og folk og folkeslag”.  Nogle eksegeter ser dem ikke som identiske med de 24 ældste, da der jo står at ”du har gjort dem (og ikke ”os”) til konger og præster for vor Gud” (v.10).    Men det er kun en strid om ord.  Vi kan fx gerne tale om de frelste indianere i junglen og sige:  ”Gud har gjort dem til sit folk og del af sin blodkøbte menighed” – som alle troende tilhører.

Johannes så alt dette, da han var ”under Åndens magt” (kap. 4:2 – norsk: ”bortrykket i Ånden”) og dermed befandt sig i det himmelske.  Rent fysisk, var han dog stadig på Patmos.

Sådan har også vi som troende en dobbeltstilling med ”begge ben på jorden”, men samtidig sat ”i det himmelske” med Kristus på tronen (Ef. 2:6), under hvem alt er underlagt (Ef. 1:22).

Dette paradoks er nonsens for den vantro, men en dynamisk, åndelig realitet for det genfødte, troende menneske og virkeliggjort i de konkrete livets forhold her på jorden.

Ordet ”trone” er nævnt hele 39 gange i Johs.Åb.  Det er udtryk for Kristi suveræne herredømme.

David siger:  ”Og dog er du den Hellige, som troner på Israels lovsange.”  (Salme 22:4).  Med vor lovprisning af vor Frelser – den nye sang! – rejser  vi  en ”lovsangstrone” fuld af tronens magt og herredømme i vort liv, uanset hvor afmægtigt og skrøbeligt, det kan se ud.

12.12.11 – jn