Spørgsmål: "Hvorfor måtte Jesus Kristus gjennom Getsemanekampen?"

Svar:  Du kunne delvis besvare spørgsmålet med et modspørgsmål:  Hvorfor måtte Jesus som "smerternes mand"  (Es. 53:3) gennem så mange andre lidelsesfulde kampe inden kulminationen på Golgata?

Under hele Hans vandring havde Han "Jerusalem for øje som sin vandrings mål"  (Luk. 9:51), hvor Han blev domfældt, og hvorfra Han videre blev ført til korsfæstelse udenfor byen.

I den sidste nat inden korset var Getsemane en sidste, hellig "station" på vejen, men det var ellers en fredfyldt have, hvor Han ofte samledes med sine disciple (Joh. 18:2), og hvor disse opbyggelige samvær selvsagt var fyldte med dyrebare minder.

Her tilføjedes som nævnt et sidste minde af en særlig hellig karakter, nemlig Jesu ensomme bønnekamp uden sine venners tiltrængte støtte (Mt. 26:40).  Vi kan ikke læse om denne nattens Getsemane med al dens forfærdelse uden at føle os uværdige til at tale ret herom.

Getsemane viser os i Jesus, at den bedende og lidende ofte er ensom og grebet af sorg og gru, ja dyb depressiv nedbøjethed (Mt. 26:37-38)  og uden menneskelig sympati.  Men Getsemane var også stedet, hvor en engel fra Himmelen styrkede og lindrede Ham (Luk. 22:43).

Vi lærer af Getsemane, at bønnelivet indebærer megen åndelig lidelse og ofte selvødelæggende anfægtelser og tanker, du ikke drømte om skulle angribe dig, men det er kun tegn på, du midt i det hele har fred med Gud, og at Han ikke efterlader dig uden åndelig lindring.

Uden Getsemane ville vi ikke få rette indblik i Jesu "høje råb og tårer og nødråb til Ham, der kunne frelse Ham fra døden"  (Hebr. 5:7).  Det var i "den time" (Mk. 14:35), Han bad om frelse fra døden, - ikke korsets død, men en for tidlig død før korset, og "Han blev bønhørt og friet fra sin angst."

Du spørger:  "Hvorfor måtte Jesus Kristus gennem Getsemane-kampen?"  Den var nødvendig for at gøre Jesus til det fuldendte ophav til den frelse, som blev gjort endegyldigt færdig på korset, da Han råbte sit "Det er fuldbragt!"

Også for os er beredt et ensomt, personligt Getsemane i den udstrækning, Herren ser, vi kan tåle det.  Det har med den troserfaring at gøre, som apostlen kalder "samfundet med Hans lidelser"  (Fil. 3:10) og vort kald til "ikke blot at tro på Ham, men også at lide for Hans skyld"  (Fil. 1:29).
9.6.17 - jn