En yngre kvinde (41), som skal begraves i dag i Næstved, valgte ved en bestemt lejlighed som sin yndlingssang ”Navnet Jesus blegner aldrig” – en gammel, højt værdsat perle fra 1923 skrevet af den norske officer i Frelsens Hær, David Welander, en evergreen  i hele Norden.

Den skal også synges i dag.

En mindehøjtid, der med kraft forkynder dette navn på en frisk og selvoplevet måde, kan ikke blive andet end en god begravelse.

Og det vil ikke være første gang, denne vidunderlige sang er blevet brugt ved en begravelse.  Mange af os har sikkert minder med just den sang.

Der er ingen tvivl om, at inspirationen til sangen er hentet fra Bibelens Salme 72:17:  ”Så længe solen skinner, skal Hans navn skyde friske skud…”  (norsk ovs.). Nogle har oplevet, at dette navn skød de friskeste skud netop på dødslejet.  Men ikke alle dør ens.  Den unge kvinde sov stille ind.

I denne tid, hvor der fokuseres på navnet Jesus og korset i vort flag, som er under pres af menneskerettighedsdomstolen som uønsket i Europa, er der grund til at lade dette navn slippe ekstra meget til – i sang og vort personlige vidnesbyrd med den åndelige friskhed, som nævnte salme bevidner.

”Navnet Jesus blegner aldrig” skal også være et af salmeønskerne til min begravelse.  Den udtrykker et meget enkelt evangelium, og det kan aldrig forkyndes og synges enkelt nok.  Ej mindst ved en begravelse.

-jn-

18.6.10