Lad mig dele noget helt ”vildt” med dig, som har gjort mig ”vild af glæde”!  Det handler om mit  ”stærke” engagement på Kr.D.´s såkaldte ”debatforum”, hvor jeg tidligere 2 gange er blevet brutalt smidt ud.

Under en ny ”browser” virker jeg nu dér igen under navnet ”ildsluen”, se Hebr. 1:7, og har gjort det i 29 dage.  Ordet ”ildslue” stødte jeg igen på i min fortløbende bibellæsning i 2. Mos. 3:2, som her billedligt handler om Kristus:  ”Da åbenbarede Herrens engel for ham (Moses) i en ildslue!”

Mit dæknavn havde jeg ikke i fred ret længe.  Så at sige alle på ”torvet” véd, hvem denne ”ildslue” er og tiltaler mig med mit rette navn, men ”torvets” højere myndigheder har foreløbig ”fredet” mig, -  tak og lov!

Men hvorfor min ”vilde glæde”?  Jo, en aggressiv ateist bad mig udlægge Matt. 11:25.  ”Hvad var det Jesus var så begejstret for…?” lød spørgsmålet, som var som ”champagne” for mig.  Tålmodigt svarede jeg med det lys,  Gud gav mig.  Nye spørgsmål kom, og jeg fortsatte. Naivt troede jeg, at min ateistiske ven virkelig var åndeligt interesseret.

Men det var han ikke.  Han ville fange mig i ord og fordrejede teksten derhen, at Jesus ”godtede” sig i sin taksigelse over nogle menneskers fortabelse.  Et sådant respons var en spand koldt vand i ansigtet på mig.

Men her kommer det med glæden!  Jeg opdagede pludselig, at jeg 2000 år efter deltog meget nutidigt i Jesu takkebøn:  ”Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre!....”  osv.  Hvorfor denne glade taksigelse?

Jo, for godt nok er frelsens rigdom skjult for denne verdens ”kloge”, men dog åbenbaret for ”de umyndige”, hvortil jeg selv hører.  Min ateistiske, spottende ven havde indirekte været til velsignelse!  Han havde ”tvunget” mig til et mini-studium af en evangelisk sandhed, som fyldte mig igen og igen med usigelig glæde.  Smlgn. teksten m. 1. Kor. 1:26-31 og 2:6-13!

26.1.14 – jn