Under indtryk af de mange højtider, de kristne verdensreligioner holder gennem året, blev ordet fra 1. Kor. 5:8 igen levende for mig i påsken: "Lad os derfor fejre festen..." I originalsprogets græske grammatik (præsens konjunktiv) antydes en fortløbende, kontinuerlig fest el. højtid, ikke blot ved visse fastlagte kirkehøjtider, men hver dag.

Så nu taler vi ikke om påske "post festum", men om en indre påskehøjtid med fokus på vor Herre Jesus Kristus og det, Han har gjort til vor frelse og også med Hans fordring på os som Hans efterfølgere. En fest og befriende glæde hver dag - al vor egen uværdighed og ufuldkommenhed til trods.

Jeg læste en gang om skuespilleren Ib Schönberg, at han havde det med hver dag at ringe rundt til en kreds af venner og hilse dem med ordene: "Hver dag en fest!" Det kan jeg og mine trosfæller sige i endnu sandere forstand og endnu mere nærværende og vedkommende i kraft af "jordskredssejren" ved Herrens død, begravelse og opstandelse.

Så i sandhed: Hver dag en fest! God efter-påske med Kristus i centrum som hverdagens rige, uudtømmelige fylde!

2.4.13 – jn