Åndeligt ”tøvejr” på åben gade Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 30. januar 2013 06:27



Jeg mødte i går et menneske, som havde været min religiøse fjende.  Nu var tonen anderledes.  Pågældende person havde i mellemtiden selv været meget igennem.  Jeg fortalte om Herrens konkrete ”nådesbevisninger” mod mit liv, og nu ”tøede” det mellem os.  ”Hvor er Gud god”, lød det, mens vi omfavnede hinanden.

Ligesom Paulus besøgte torvet i Athen (i Ap.G. 17) besøger jeg som gæst p.t. Kr.D.´s debatforum, ikke som tidsfordriv, men – ligesom Paulus – for  forkynde evangeliet.  Jeg gør på ny den erfaring, at evangeliets forkyndelse er mere end hyggelig, religiøs ”sødsuppe”.

Min gamle ven, Johny Noer, sagde engang til mig for mange år siden under et privat besøg:  ”Jeg er begyndt at stille mig selv spørgsmål, fx:  Hvad vil det sige at forkynde evangeliet?”  Sådan omtrent sagde han.  Sådan siger jeg selv i dag.

Overfor ”torvets” ordgydere lyder således, ”i tide og utide”, evangeliets personlige fordring.  Modstanden er størst netop hos de religiøse, som siger, jeg vil ”måle” troen og dissekere ”den rette tro”.  Da jeg godt nok var ”hård” overfor den homoseksuelle svøbe, som jeg frygter også skal ramme vort monarkis sidste, åndelige bastion, nemlig Færøerne, fik jeg en skriftlig advarsel fra Kristeligt Dagblad, fordi jeg brød de etiske debat-regler, så de skar bort alt det ”upassende”.

”I øgleunger!”  råbte Johannes Døberen til de ”fromme” religiøse, som ganske vist gerne ville døbes, men ikke omvendes (Matt. 3:7-8).  Men et sådant Johs. Døbers- sprog ville i dag de færreste kirker og frikirker – og debatfora! – kunne goutere.

Endnu er der ikke noget ”religiøst politi”, der arresterer os (som fx i Saudi Arabien), men ”strenge tider” (2. Tim. 3:1) er i vente. Det gælder dog ikke de – af Satan ”fredede” - religiøse med ”gudfrygts skin” eller ”frelsthedens skær” (Som Seidelin oversatte 2. Tim. 3:5 med).

Og midt i det hele kunne jeg hos en tidligere religiøs modstander på åben gade opleve åndeligt forår, ikke som en platforms-manifestation, men nærmest ubemærket, i Guds nærhed, ansigt til ansigt, mens englene jublede.

30.1.13 – jn