Dette er, hvad alle amerikanere venter på – og vi andre med:  Hjemvendte soldater forenet med deres kære.

Der er ikke noget romantisk ved krig – ved nogen krig.  Men desværre slipper vi ikke for krig og konflikter, før den forjættede, store Fredsfyrste tager over.

Udenfor FN-bygningen i New York læste jeg dette skriftsted fra Esajas 2:4:  ”…deres svæd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive;  folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig.”  Men ikke hele bibelordet var kommet med.  Det ønskede  de dengang ateistiske russere ikke, fik jeg at vide.  Men bibelordet begynder med denne profeti:  ”Han skal skifte ret mellem folkeslagene, fælde domblandt talrige folk.”  Det handler om Messias, om hvem profeten Zakarias siger:  ”Hans ord stifter fred mellem folkene, Han hersker fra hav til hav, fra floden til jordens ende…”  (Zak. 9:10)

Bønnen ”Komme dit rige” vil  blive opfyldt i et kommende fredsrige, som Bibelen godt nok taler om, men som vi ikke har fantasi til at forestille os rækkevidden af.

Indtil da går det an at være blandt dem, der stifter fred ved vor blotte tilstedeværelse i en fredløs verden.  Med eller uden uniform.

Jeg har desværre ikke besøgt Mellemøsten og det hellige land, Israel.  Men hvis jeg en dag får chancen, vil et stort ønske være at mødes med de minoritetsgrupper af jøder og arabere, som har fundet forsoning både med hinanden og med den evige Gud i overensstemmelse med det herlige ord fra Efes.br. 2:14:  ”Thi Han (Kristus) er vor fred, Han, som gjorde begge parter til eet og nedrev det gærde, som skiller, nemlig fjendskabet.”  Længere nede i kapitler står der, at dette fjendskab blev dræbt ved korset, Kristi kors.

Der findes ikke andet sted, hvor fjendskab forvandles til venskab.  Heller ikke i det urolige Mellemøsten.  Eller i den enkeltes fredløse hjerte.

-jn-