Valdemarsdag Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 16. juni 2012 04:24



Det er valdemarsdag i dag for at mindes legenden om Dannebrog, der på dagen i dag faldt ned fra Himlen ved kong Valdemars krigsslag mod esterne i 1219.  Som barn fik vi fri fra skole og kunne gå ud og sælge små valdemarsflag til fordel for diverse velgørenhed.

I min lokale avis står der i dag en artikel om Dannebrog, om danskhed, om at vifte med flaget ved EM, om kultur, om frimærker, dronning, og fædreland.

Også jeg er glad for Dannebrog.  Flaget med det hvide kors er ofte den synlige anledning for mig til at pege på korset, korsets evangelium, og af den grund har mit lille kort i visitkortstørrelse et enkelt budskab om, hvad der skete på det kors.  Og selvsagt med billede af både Dannebrog og de øvrige skandinaviske flag, som alle har korset som kristent symbol.  Jeg føler det som en velsignelse at bruge flaget på den måde – efter min mening den fornemste måde at bruge det på.  På den måde bliver Dannebrog Kristus-centreret.

Lad os opmuntre hinanden til det.  Med kærlig opfindsomhed.  Ej mindst os skandinavere, der har korset fælles i vort banner.

15.6.12 – jn