|
Min nabo, Erik, som var Mærsk McKinney Møller´s privatchauffør i 37 år, var også inviteret med til begravelsen, men valgte at sende en hilsen i stedet.
”I har jo været meget tæt på hinanden i mange år, og hr. Møller sad jo altid, så vidt muligt, ved siden af dig, når I kørte. Kom I nogensinde ind på religiøse spørgsmål? Talte han fx nogensinde om sin troende bedstefar?” - ”Nej, aldrig – ikke at jeg kan mindes….”
”Erik, du har jo sagt rent ud til mig, når jeg ville fortælle dig om Gud, og hvad Han har gjort for dig i Jesus Kristus, at ”det interesserer mig ikke!”” - ”Ja, jeg kan jo lige så godt være ærlig…”
”Men du er jo ikke ateist, dvs. en gudsfornægter?” - ”Nej, det er jeg ikke.” - ”Og alligevel interesserer det med Gud dig ikke?” - ”Nej, det siger mig ikke noget.”
”Men, Erik, det betyder jo ikke, at det ikke er noget, vel? Da jeg gik i skole, sagde faget historie mig ikke noget, det interesserede mig ikke, men det betød jo ikke, at faget ikke var noget! Du er min nabo og min ven, og jeg prøver at give dig det bedste, jeg kan give en ven, nemlig Guds ord, og igen i dag har du fået et godt ord!”
(Erik havde fået en ”sølvmønt”, jeg havde med fra USA, med Joh. 3:16 på den ene side, på dansk, og på den anden side spørgsmålet: Hvor vil du tilbringe evigheden? – Erik havde taget brillerne på og læst begge sider højt for mig).
”Forskellen på dig og mig, Erik, er, at medens jeg går en lys og lykkelig fremtid i møde hinsides død og grav, så har du intet at se frem til – og det kan gøre mig ked af det.” - ”Det er ikke min mening at gøre dig ked af det!” - ”Men, Erik, hvis jeg dør før dig, skal du med til min begravelse, og du skal sige ved mindesamværet: ”Ingen nabo har nogensinde talt til mig som ham!”
Og sådan fortsatte samtale en lille stund. Besøget var forbi. Endnu et Guds ord var sået. Nytteværdien syntes at være lig nul. Men sådan skal en evangeliets ”sædemand” aldrig tænke.
”Så din sæd ved gry og lad hånden ej hvile ved kvæld, thi du véd jo ej, om dette eller hint vil lykkes….” (Præd. 11:6)
5.12.12 – jn
|
