”Det er længe siden, jeg har sunget den sang”, sagde en af vore ravjyske deltagere på et vennestævne på Munkebo Pension i Blenstrup, pr. Gjerlev (Jylland) i fredags.   Han havde selv foreslået denne gamle Indre Missionssang. Og det var der grund til nu, da vi iblandt os havde en nyomvendt kvinde, Bente, kun 9 dage gammel i troen.  Intet kan friske sådan op på det hele, intet er så opyggeligt, intet er så befordrende for den indbyrdes kærlighed som netop tilførsel af nyt liv i de troendes forsamling.

Lørdag morgen, dvs. i går, gik jeg en tur i det skønne, frodige landbrugsland, takkede og priste Herren og lagde som sædvanlig her i mit ”mobile lønkammer” mine bedeemner frem for Ham under en smilende morgensol.  Turen gik til en smuk nabolandsby, Enslev,  hvor kirken ragede op.  Jeg gik mig en tur på den fredfyldte kirkegård og bemærkede, meget opløftende, gravstene med indskriftsord som:  ”Alt af nåde” -  ”Min nåde der dig nok” – ”Min Genløser lever” – o.lign.  Da havde jeg grund til at tro, at jeg havde besøgt troende menneskers gravpladser.

På Munkebo ventede efter morgenturen et dejligt morgenbord i lag med ”inderkredsen” af denne pragtfulde pension, som den snart 75-årige Elin Hansen styrer både mesterligt og kærligt.  Det er altid frydefuldt at besøge dette sted og vemodigt at forlade det.  Bed gerne for den nyfrelste Bente (50), alene med til 2 sønner (28 og 18) og bed også for deres frelse, som vi allerede gjorde det ved morgenbordet.  Ja, må vækkelsens klokker kime iblandt os endu en gang – findes der noget mere oplivende?

-jn-

P.S. Det første vers i nævnte sang lyder:
Kimer, himmelklokker!  Der er fryd i dag,
Thi en sjæl kom hjem fra sult og nød,
Se, han fader mod ham gik med favnetag,
Og det stakkels barn velkommen bød.
Pris og ære! Lyder engles sang,
Pris og ære toner harpers klang,
Hos den frelstes skare, lig en mægtig sø,
Bruser jublen:  ”Vi skal ikke dø!