”Hold jer for øje den udgang, deres levned fik, og efterfølg deres tro!”  (Hebr. 13:7)

”At forsinke retfærdigheden er at fornægte den!”  (Gladstone)

Englands måske største statsmand gennem tiderne hed William Gladstone (1809-1898), regeringschef i 4 stormfulde perioder for endeligt at fratræde 84 år gammel.  Han var højkirkelig, men frem for alt en overbevist kristen, der tog sin Kristus-tro med sig i alle livets forhold. 

Derfor blev han allerede i skolen en af mine helte. Jeg nød det, når vor  lidt ”tørre” historielærer, som p.gr.a. hans udseende fik det morsomme øgenavn ”Caesar”, fortalte anekdoter om Gladstone.

Den ellers dybt religiøse dronning Victoria brød sig ikke om ham.  Hun syntes ikke, han var ærbødig nok.  ”Han taler til mig, som om jeg var et offentligt møde”, sagde hun engang.

Da William Gladstone omsider trak sig tilbage på sit gods, var det ikke for ensidigt at ”nyde livet”.  Han besøgte bl.a. ensomme mennesker, læste højt for dem fra Bibelen, men kunne også stille udæskende spørgsmål.

I en samtale med en ung advokat-søn blev han ved med at sige, når den unge mand fortalte i detaljer om sine fremtidsplaner:  ”Og hvad så?”  Da den unge mand til sidst måtte sige:  ”Tja, og hvad så?  Til sidst dør jeg vel!”  Gladstone sagde da med eftertryk og med evighedens alvor:  ”Og hvad så?”

En sådan mand, hvis omsorg for andre i den grad og i absolut forstand byggede på Ham (Kristus), som er ”Sandheden, Vejen og Livet”, måtte blive en af mine ”rollemodeller” -   nu som dengang.  Jeg føler mig godt nok ofte ”dum” og klodset i det frivole, pjattede selskabsliv, men giv mig en stund med et medmenneske, jeg  som Gladstone  kan åbne Bibelen for, - o, da blegner i sammenligning et nok så lystigt, larmende party.

8.12.11 – jn