”Det er så rigtigt og sandt, men…” Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 06. november 2011 12:54





Jeg havde engang en ven, - en god forkynder - som kunne sige efter at have overværet et kristeligt møde:  ”Det er så sandt og rigtigt alt sammen!”  Hvad han mente var:  ”….men jeg savnede et budskab!”

I mine yngre dage som sælger sagde en gang en journalist til mig:  ”Du snakker for meget, kom straks til sagen!”  Dengang talte vi netop om som sælgere at have et budskab og at være solgt på sit budskab.

Mine nidkære brødre snakker tit om fx  den politiske situation og  politikeres manglende, moralske dømmekraft. Der er godt nok meget at snakke om. Og skrive om.

Men der er én ting, som ingen af os kan, hvor enkelt det end lyder, nemlig at forkynde evangeliet! Ikke desto mindre er det det, åndskampen drejer sig om og ikke et opgør med vort lands gudløse styre el. lovgivning.  Landets styre skal vi bede for (1. Tim. 2:1-2), men Kristi evangelium skal forkyndes og bevidnes.

Dette er som sagt ikke noget, vi ”kan”, men må gives os.  ”Bed også for mig, at ordene må gives mig, når jeg åbner min mund, så jeg med frimodighed kan kundgøre evangeliets hemmelighed”, lyder de ydmyge ord fra Paulus i Ef. 6:19. Hvorfor denne bøn? Fordi evangeliet   står øverst på Herrens dagsorden, her ”på falderebet”, umiddelbart før ”lukketid”.

Er vort job ikke at  bringe evangelium-fremmede mennesker og Kristi evangelium i kontakt med hinanden?  Findes der noget vigtigere?

I vor hjemmegruppe er en bedende kvinde.  Hun har syn for just den sag og betror mig:  ”Ham er jeg begyndt at bede for!”  og nævner en uomvendt nabo, som også lytter med.  Sådan virker Guds Ånd, evangeliets Ånd.  Vi har ikke alle samme åndelige gaver og er ikke alle som Paulus, - men vor dagsorden den samme: evangeliet.

Skal vi da ikke advare mod tidens dårligdomme, islam, den moralske opløsning, frafald, EU,  vranglærdomme, afkristningen, m.m.?  Jo, men vi skal ikke at bruge så megen energi på disse ting, at vi bliver energi- og åndsforladte mht evangeliets vidnesbyrd.  Thi da er slaget tabt.

Den 5.11.11 – jn