Et job fuld af ”liflig duft” Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 31. oktober 2011 13:51



”Hvornår blev du en kristen?” spurgte jeg en nær ven, som netop besøgte os fra udlandet.  Det kunne han ikke sige, men fra en tidlig, nærmest spæd alder – ”fra barndommen af” (2. Tim. 3:15) - var han blevet bevidst om frelsen i Jesus Kristus, og at denne frelse gjaldt netop ham.

Denne store og uforskyldte frelse var ikke blevet mindre for ham gennem årene, og som international forretningsmand, altid på farten, ser han det som sit ypperste kald sideløbende at udbrede kendskabet om Kristus, ej mindst gennem sit engagement med trykte publikationer på mange sprog.

Hans branche er blomster (primært fra Holland), en fascinerende, lifligt duftende branche, som han selv er betaget af, men han ser det  som sit åndelige kald at sprede Kristi evangelium ”som en liflig duft”  (2. Kor. 2:14).  Ja, vor vens tilstedeværelse fyldte åndeligt talt vort hjem med den ”duft”.

En kristen, som ikke kan pege på et bestemt tidspunkt for sin omvendelse, har et lige så stærkt, ja, måske stærkere Kristus-vidnesbyrd.  Det virkelige ”drama” for vor amerikanske ven var det, som skete på Golgata, da Kristus døde for syndere, og herom vidner han med glæde i skrift og tale i mange lande i flere verdensdele.

Det afgørende er ikke, hvilken oplevelse du kan henvise til, men at du kan sige med apostlen:  ”Jeg véd, hvem jeg tror på!”  (2. Tim. 1:12) og ikke blot:  ”Jeg véd, hvad tror på.”  Jeg véd, siger Paulus.  Ak, mange, som jeg taler med, har ikke den vished og derfor heller ingen vished for evigheden.  ”Jeg håber”, er hvad jeg hyppigst hører.

Evangeliets gode nyheder er imidlertid, at det går an i dette liv, i din hverdag, at eje hjertets vished om frelsen i Kristus både nu og når, du dør.  ”Jeg er vis på…” (ikke blot ”jeg håber”), …”at hverken død eller liv…vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.”  (Rom. 8:38-39). Sådan taler troens vished.

Det korte besøg fra udlandet af en ven, som jeg muntert kaldte en rejsende ”Onesiforus” (2. Tim. 1:16) gjorde mig endnu gladere for det gamle, evigt nye og friske evangelium.

31.10.11

-jn-