Der er blæst til valgkamp. Vi afgiver pligtskyldig vor stemme,  -  andre gør det slet ikke.  For Guds folk pågår valgkampen permanent eller uophørligt, nemlig i ”bøn, påkaldelse, forbøn og tak for alle mennesker, for konger og alle i høje stillinger, så vi må leve et roligt og stille liv, gudfrygtigt og sømmeligt på alle måder….”  (1. Tim.2:1-2).

Dette er Bibelens vej for Kristi efterfølgere, som har valgt at leve sådan i omsorg for vort lands vé og vel.  Ikke med valgplakater, demonstrationer, nedrakning af personer, vi er uenige med, m.m., men ved at bede for de styrende i vort land.  ”Lad det lands vel, til hvilket jeg har ført jer, ligge jer på sinde, og bed for det til Herren, thi når det går det godt, går det også jer godt!”  (Jer. 29:7).

Her er grunden til, at ”dette er godt og velbehageligt for Gud, vor Frelser”:  Han vil nemlig, ”at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden.”  Guds frelsesvilje styrer vor velvilje overfor vort land og handler om sjæles frelse og om det at vælge rigtigt.  ”Vor datter traf i livet de forkerte valg”, sagde en bedrøvet far til mig efter at den unge datter var død af en overdosis narkotika.

Jeg kan lide det lille ord ”alle”.  Det hedder på svensk ”alla”.  Prins Oscar Bernadotte (1859-1953) var også glad for det ord.  ”Du kan stave det forfra eller bagfra – der står fremdeles ”alla”, sagde han.

Nogle lærer, at ordet ”alle” kun gælder de udvalgte.  Men hvem er de udvalgte?  Bibelen svarer:  Hver ”den, som vil” (Åb. 22:17) er udvalgt.  Den, som ikke vil, er ikke udvalgt.   Så enkelt er det. ”Mon jeg er udvalgt?”, spurgte en anfægtet Luther sin overordnede Johann von Staupitz i Augustiner-klosteret.  Han svarede:  ”I Jesu vunder og sår skal du læse din udvælgelse!”

”Så vælg i dag, hvem I vil tjene…”  (Josva 24:15).  Det er valget over alle valg.  Ja, det er valget. Hver dag. Også efter ”valget”.

27.8.11 - jn