Min niece i Jerusalem fortæller mig, at hun også med sin jødiske familie skal til at fejre påske.  Selve ordet har en vidunderlig genklang i mit hjerte.

Jeg fik engang lov til i en synagoge i USA at vidne om Jesus som Guds Lam, der bar vore synder som opfyldelsen af alle DGT´s  blodige tempelofre med ordene:  ”Se Guds Lam, som borttager verdens synd!” (Joh. 1:29). Mine jødiske værter lyttede stille.

Esajas taler om det samme i kapitel 53,  -  gennemvædet af Jesu blod.  Jeg talte herom engang til min afdøde ven, ex-minister Arne Melchior.  Han sagde spontant:  ”Den med at Jesus døde for vore synder køber jeg!”  Jeg fik kun sagt til ham:  ”Jeg vil bede om, at dette må blive virkeligt for dig!”

DNT formaner os ikke til at holde påske på visse kalenderdage i året, men hver dag i vore hjerter.  Se 1. Kor. 5:8: ”Lad os derfor holde højtid…!”. 

Ordet står i nutid (præsens) og bruges på græsk ifg. min græske lærebog om  ”en vedvarende, gentagen, uophørlig handling”  Den oplysning har i mange andre bibelske sammenhænge været til stor velsignelse for mig.

En sådan påske på forsoningens klippegrund holder jeg sammen med tolderen, som bad (ordret):  ”Gud, bliv forsonet med mig, synderen!”  Han følte sig uendeligt langt borte fra både Gud og mennesker (og farisæeren),men så hen till forsoningen, og gik ”retfærdiggjort hjem”, thi dér hvor syndernes forladelse modtages i tro uden egne, gode gerninger er også retfærdiggørelsen i Jesus Kristus straks til stede iflg. Rom. 4:6.

Er det mon sådan, vi holder påske eller er det blot en ekstra bekvem ferie i nydelse og selvgodhed?  6.4.223 - jn