Jeg havde møde med min bankrådgiver, ikke for at gøre store bankforretninger, men for at få nogle professionelle råd.  Vi mødes altid som venner.

Hun sagde:  ”Jeg kunne ikke kende dig igen i telefonen.”  Jeg var vist lidt irritabel og frustreret, så det beklagede jeg dybt over en dejlig kop kaffe.

Hun har tidligere fortalt mig, hvordan hun og hendes mand havde gjort sig færdige med Jehovas Vidner, men hendes svigermor var stadig et J.V. – Min bankrådgiver tror på Gud, så jeg kan gerne tale med hende frit herom.

Vi talte også om den syge verden, vi prøver at forholde os til.  Jeg sagde:  ”Nu hvor vi taler om det, giver jeg dig et bibelord, som blev så levende for mig i morges:  ”Se, Guds Lam, som bærer verdens synd!” Joh. 1:29

Jeg fortsatte: ”Her nævnes ordet verden, og vi véd jo, at Jesus tog dens, dvs. også dine og mine synder på korset.  Men jeg så i morges endnu mere i dette ord.”

”Jeg tænker på , hvordan de styrende i verden forgæves prøver at gøre den til et bedre sted at leve og tusindvis af problemer ”behandles” på topplan på diverse bonede gulve men verden har kun eet hovedproblem:  synden, og kun én løsning:  Kristus, der som ”Guds Lam”, tog al verdens synd på sig.”

Nu kendte jeg inden i mig evangeliets kærlige Ånd uden nogen negative ”vibrationer” med fornyet trang til troskab mod evangeliets vidnesbyrd i en pessimistisk, depressiv verden, som ikke vil sit eget vel, selvom Kristus er svaret.

Mødet sluttede  efter endnu en kop kaffe, og hun gav mig en støttende arm og fulgte mig dårligt gående stakkel hen til bilen.  Jeg sagde til afsked:  ”Hvis du en dag læser min dødsannonce, så tro den ikke.  Jeg har blot skiftet adresse!”

Hun lo, og selv kørte jeg ”befriet” hjem glad og stolt over at være ambassadør for et evangelium med så gode nyheder til en verden med så mange dårlige nyheder!  Vi skal derfor ikke være frustrerede, men være glade vidner om Kristus som svaret – og vejen, sandheden og livet

30.3.23 - jn