I lyset med lysets våben Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Onsdag, 08. februar 2023 19:46

Kristi kæmpende menighed – ”ecclesia militans” -går ikke ram forbi mht. mørkets kræfter.  Apostlen har tæt inde på livet ”dette mørke” (Ef. 6:12) med dets sataniske kræfter, som der ikke kan sluttes fred med.  ”Stå djævelen imod, faste i troen” (1.Pet. 5:8) – denne kompromisløse krigstilstand pågår, mens du læser dette, og bli´r ved til Herrens komme.


Franklin Roosevelt bad d. 8/12.41 Kongressen erklære krigstilstand mellem USA og Japan.  Den ophørte først, da Japan kapitulerede.  Der hersker også åndelig krigstilstand på alle fronter mellem Guds rige og Satans rige, som dog går mod sin undergang.


Mørkets fyrste trodser forgæves korsets banner, og krigen føles intens, når flaget hejses med dit enfoldige Kristus-vidnesbyrd, især overfor sorgløse, selskabelige navnkristne, som ikke er født på ny.


Jeg så det under kirkekaffen i går, mens Satan hånligt ler. Dog kun for en tid. Se Rom. 16:20.  Satan er Satan og Gud er Gud!


Jeg dvælede ved ordet:  ”Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke brugt med det.”  (Joh. 1:5), og indså:  Lyset forbliver lys – også som lys i mit hjerte (2. Kor. 4:6), og mørket skal ej få bugt med det.  Det ta´r jeg som et løfte. Thi er det ikke vor barne- og arveret?


Men det kan det slukkes hos kristne ildsjæle, hvilket Guds ord advarer imod.  ”Udsluk ikke Åndens ild!” 1.Tess. 5:19 i en eng.ovs.


Du og jeg kan som Johs være en ”brændende og skinnende lampe” (Joh. 5:35), som i Johs.´ liv endte som fiasko (halshugning i en høj festrus), men som i Guds øjne var et fuldendt livsløb (Ap.G. 13:25).  O, lad os betænke dette med evigheden for øje!  .6.2..23 – jn