”Til alderdommen er jeg den samme…” (Esajas 46:4) Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 31. januar 2023 17:25

Dette gode ord gav Herren mig i dag til en samlingsstue, fyldt op med ældre beboere, hvor mange var noget ældre end jeg.  De var så rørende at tale til  på et af Næstveds plejehjem, ”Munkebo”, som jeg blot besøgte som gæst, eftersom det var sognets præst, der skulle holde gudstjeneste dér, men et ord blev der dog plads til.


”Er du præst?”, spurgte mit kaffebord mig,  ”nej, ikke med præstekjole og præstekrave, men jeg forkynder evangeliet  for både unge og ældre.” 


Det personlige vidnesbyrd er desværre ikke hverdagskost på et plejehjem, hvis eneste, åndelige ”input” er en velmenende, venlig sognepræst med gode ritualer, men uden noget korsets ord.  Det smerter mig, men mit kald er ikke at harcelere derover, men blot være til stede og villigt stille mig til Åndens rådighed.


”Herren interesserer sig særligt for de ældre”, sagde jeg, ”men det kan jeg først nu som ældre tale rigtigt med om ud af egen erfaring”. Jeg vidnede for dem, hvor velsignet det er at blive ældre på den måde.  ”Det er blevet bedre, jo ældre jeg er blevet”, sagde jeg og så ind i mange åbne ansigter.  Så sang jeg for dem verset:  ”Hver en dag med Jesus, er bedre end den dag i går…” osv.  Ved mit bord sad en forhenværende seminarielærer, hospitalsarbejder, dyrlæge og en tømrer.  Om Gud vil, mødes vi igen, da de mødes 1. torsdag i måneden, og de håber at se mig igen.


Næste gang skal de alle få den lille ”hjertebog”, som de skulle have haft i dag, men det blev det ikke.  Vi skal jo være vise og ikke fare for hårdt frem, hvad jeg stundom – og ej med urette – er blevet beskyldt for.


”Går det eders gamle far vel…?” (1. Mos. 43:26) og med dette spørgsmål viste den magtfulde Josef dybtfølt omsorg for sin gamle far.  Herren har endnu mere omsorg for de ældre som også alderdommens ven.  Det oplevede de gamle på plejehjemmet som trøsterigt og meningsfyldt, men selv var jeg overrasket over pludselig at gøre tjeneste blandt ældre mennesker, som jeg som ung blot nøjedes med at registrere, men ikke mere nu, håber jeg. 


Min rollator kunne jeg forsøgsvis lade blive hjemme og lade min stok gøre jobbet.  -  6.10.22 – jn