Vore brødres anklager Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 31. januar 2023 17:10

”Og jeg hørte en høj røst fra Himmelen sige:  ”Fra nu af er frelsen og kraften og riget vor Guds, og magten Hans salvedes, thi nedstyrtet er vore brødres anklager, som anklagede dem for Gud dag og nat, og de har sejret over ham…”  (Åb.12:11)


Vore brødres anklager er djævelen som himmelrummets suveræne ”stjerneadvokat” med særlig indsigt og erfaring i falske anklager mod vore kristne brødre.


 Men dette er mere end teologi.  Du og jeg kan risikere at gå hans anklagende ærinde – og det ytrer sig såre snedigt –  efter en usynlig, men nøje planlagt, ond og hyklerisk strategi (Ef. 6:11), som kød og blod ikke kan gennemskue.


Hvem af os kan sige sig fri for fristelsen til dømmesyge?  Apostlen skriver:  ”Hvem er du, som dømmer en andens tjener?  For sin egen Herre står eller falder han, og han skal blive stående, thi Herren har magt til at holde ham oppe!” Dermed er også sagt, at djævelen som advokat alligevel ikke er suveræn.  Herren er herre og har magten!


Et dømmende og uforsonligt sind er djævelsk.  Noget andet er, at vi skal om muligt – i stedet for fordømmelse – komme den forsyndende broder eller søster kærligt til hjælp i en ydmyg og sagtmodig ånd (Gal. 6:1).  Ja, dette er noget ganske andet.   Det kender verdslige kristne ikke til p.g.a. selve tidsåndens forførende indtog i kirken.


Der er mange knager at hænge hinandens fejl og brist op på, mens ”vore brødres anklager” godter sig. Luthers kamp med djævelen er jo kendt fra kirkehistorien.  ”Jeg kan gerne nævne flere synder, hvis du har glemt nogle…” (sådan ca. sagde han).  Men han lærte at føre åndelig krigsførelse med evangeliets våben og henholde sig til den magtfulde frifindelsesdom (retfærdiggørelse) i Kristus, som Gud havde åbenbaret for ham, ej mindst ud fra Rom.br.  Den må hr. advokat djævel bøje sig for.


Syng med mig Brorsons herlige salme ”Hvo vil mig anklage…” -  2. vers begynder sådan:  ”Hvo vil mig fordømme?  Jesu blodestrømme sænker jeg mig i…”  Lige den sætning var et af min morfars dødsleje ord.  Jeg elsker dem i forbindelse med den salige udgang af hans møjefulde liv.  Det er også dér, jeg ønsker at befinde mig i liv og i død og gennem nattens og dagens timer. Og i det åbne terræn.  29.10.22 - jn