Med hjertebogen hos min muslimske læge Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 31. januar 2023 16:59

Jeg er ikke sikker på, alle mine kære medtroende véd, hvad jeg taler om, når jeg  omtaler den lille ”hjertebog” i forb. m. det evangeliske vidnesbyrd, som også mit hjerte får lov at dele med ”publikum” midt i en ond  og hjerteløs verden.  Thi i så fald ville det vrimle med vidnesbyrd om, hvilken velsignelse denne lille ”sag” er for mine trosfæller.


Nu sad jeg hos min kønne unge læge, Helen, (26), af tyrkisk baggrund, som jeg har lært at kende som tilmed en rørende hengiven og engageret ven.  I går sagde hun direkte på mit spørgsmål, at både hun og hendes afghanske mand  var muslimer, og selvom de ikke var fanatisk praktiserende, mente de dog alvor med deres religion.


Jeg fik sagt i går i en meget afslappet atmosfære uden noget større pres på det rent lægefaglige:  ”Du skal denne gang få et lille minde, for vi skal jo prøve at samle på gode minder.  Hvis vi ikke gør det, vil der en skønne dag ikke være nogen gode minder mere at samle på!”  Noget lignende begynder ofte en samtale, når jeg overrækker hjertebogen til andre.


Hendes hjertevarme modtagelse af den lille bog var rørende, og hun gav flere gange udtryk for, hvor glad hun var for dette ”minde”.  På side 5 står mit yndlingsord (Joh. 3:16), som i DK er kaldt for ”den lille Bibel”.  Og jeg fortalte hende om skoledrengen på byens katolske skole, som stod frem i klassen og fortalte, hvorfor han mente, Joh. 3:16 var kaldt sådan:  ”Jo, det er fordi, det har det hele!”    Helen lyttede opmærksomt til den ”historie”.


Jeg tog afsked med hende og vidste med mig selv, at jeg har fået endnu et dyrebart bedeemne.  Hun satte sig på nethinden, og hendes navn er stadig nævnt ind for Ham, som døde også for muslimer.  -  22.11.22 - jn