I rigtig gamle dage sagde man om ”missionske” kristne:  ”Hvad er Indre Mission uden kaffe?”  Hvad man mente, var ikke så meget kaffen, men dens anledning til samtale.  Engang skal det vise sig, at mange fortabte sjæle i tidens løb er blevet vundet for Kristus gennem sådanne samtaler.

Jeg tænker uvilkårligt på en ivrig sjælevinder i mit gamle firma Ø.K., som sammen med et par medarbejdere gjorde meget ud af private kaffeselskaber, hvor vitterligt mange blev vakte og omvendt til Jesus.

Ham tænker jeg tit på, når jeg tager del i en nabokirkes kaffedrikning efter gudstjenesten.  Det finder jeg meningsfuldt uanset hvor lidt ”kød”, der er på selve den lovbefalede, rituelle og ofte søvndyssende gudstjeneste.

Jeg udsøgte mig i går et af kaffebordene .  Der sad en enlig senior-kvinde.  Jeg kom trillende med min trofaste rollator og spurgte:  ”Kan jeg få lov at holde dig med selskab?”  Jo, jeg var velkommen, og hun hentede en kop kaffe til mig, da hun bemærkede min dårlige førlighed.

Jeg præsenterede mig.  ”Jeg må også fortælle dig, at jeg ikke altid har været en kristen…” og så fik hun mit enkle vidnesbyrd.  ”Du skal få et lille  minde”, sagde jeg.  Det var den smukke lille ”hjertebog”.  Jeg spurgte hende, om hun kendte ordet på s. 5 (Joh. 3:16)? ”Ja, det kender jeg hjemmefra”, sagde hun og fortalte, hun kom fra et troende hjem.

”Dine forælde har sikkert bedt for dig, og måske er vor samtale et svar på deres bønner”, sagde jeg, og hun nikkede stille.  Jeg fortalte om en oplevelse med Joh. 3:16 fra en klasse på byens katolske skole, som jeg gæstede.  En kvik dreng svarede på spørgsmålet om, hvorfor mon Joh. 3:16 kaldes  ”den lille Bibel”. -  ”Jo, sagde han, ”for det har det hele!” –  Hvilken glæde det var går ved kaffen at kunne vidne om evangeliets gode nyheder, hvis personlige  vidnesbyrd nok savnes ved bordene i kirkerne.

Men tror du på Jesus som din personlige Frelser og Herre, er du jo med på ”holdet” – ellers skynd dig at blive med, thi ordet sige så vidunderligt:  ”Den som kommer til mig, vil jeg aldrig støde ud!” Joh. 6:37. 5.12.22 - jn –