Pinsen er nok vor mest upåagtede højtid.  I skolen (altså dengang man lærte salmevers) sang vi i en adventssalme af Grundtvig (nr. 74 i salmebogen) bl.a. om ”pinsedag, da Guds Ånd kom herned, da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed”,  men det var for mig kun smuk poesi uden praktisk betydning.

Det blev der vendt op og ned på, da jeg i 14-års alderen blev en personlig kristen, som for mig var Guds usynlige indgreb ved sin gode Ånd (pinseånden) på et tidspunkt, da Gud og Jesus ikke var på min dagsorden.

På mine ældre dage er jeg blevet endnu mere bevidst om Grundtvig-ordene ”Guds kraft til vor skrøbelighed”, så jeg lidt firkantet kan sige, at min kristne tro ikke blot er evangelisk kristendom, men ”helligånddom” med Kristus og Hans ord i centrum.  Jeg kan ikke intellektuelt eller teologisk forklare pinsen, men jeg erfarer dog dens eksistentielle virkelighed hver dag, og det er mere end nok for mig.

Jørn Nielsen, H.C. Lumbyes Vej 159A, Næstved