En gæst sagde til mig:  ”Du har vel et ord?”. En sådan tale er sjælden, for den slags har tidsånden kvalt.

Det blev så Kol. 3:16 og Jak. 5:12:”Lider nogen blandt jer ondt?  Lad ham bede!  Er nogen vel til mode?  Lad ham synge lovsange!” 

Ja, lovsang når Kristi ord slipper til tit i forb. m. at bede under personlig, skjult lidelse og smerte som nævnt i Jak. 5

Den lidendes bøn munder ud i lovsang.  ”Synger du hver dag?” blev jeg spurgt. ”Åh ja, ikke en dag uden lovsang!”  

En god kristen kvinde sagde:  ”Jamen sang er noget, vi gør henne i menigheden!”  Hun glemte ordet ”også”.  Det er noget, der også foregår i menigheden.  Men ikke i vore hjem, mente hun. Mange mener desværre det samme som hun.

En sådan kristendom skal du ikke tro på.  Ak, det er sjældent at besøge et kristent hjem med spontan lovsang og lyst til Guds ord.  Men den ene af de 2 kvinder hos os foreslog selv både sang og læsning af Guds ord.  En indre lyst var til stede.

Mange frikirker begynder med ca. ½ t´s platforms-lovsang m. fx diverse rytmiske musikinstrumenter. De har nok uforvarende stjålet sangen fra hjemmene. Derfor: Forlang lovsangen tilbage! 

En tidsåndens kristendom har bragt til tavshed vore hjem!  Men ak, jeg taler nok forgæves uden at kunne overdøve larmen.  18.5.22 - jn