Troen på Kristus, den herliggjorte (Jak. 2:1) kender ikke til snobberi! Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Lørdag, 23. april 2022 09:01

”Mine brødre!  Lad ikke jeres tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være forbundet med personsanseelse!”  (Jak. 2:1) – el. snobberi iflg. en eng. ovs.


Vor kristne bekendelse bliver let en besnærende menneskedyrkelse. 


En norsk ven udtalte overfor mig smerte over den menneskecentrerede gudstjeneste.   Den udfolder sig, måske ubevidst, på platformen med rytmer og ”lovsang” og skingrende ord om -  Jesus.


I USA – men også gerne her - indledes og krydres typisk en pastors budskab m. morsomheder som opvarmning til hans prædiken.


Det betyder ikke, at jeg ser ned på humor, tværtimod, men sættes mennesket i højsædet og skygger for Kristus er den farlig.


Personsanseelse (snobberi) er iflg. min ordbog ”at krybe for socialt højerestående”, og det er især, hvad Jakobs brev, kap. 2 handler om.


Der findes kun een suverænt højest stående, nemlig vor opstandne og herliggjorte Frelser, men det er en Åndens åbenbarelse og levendegørelse og ikke en moderne, religiøs opfindelse, som tilhører selve tidsånden.


2 venner udtalte sig om 2 prædikanter.  Den ene var den benådede C.H. Spurgeon.  Den anden husker jeg ikke navnet på.  Men den ene ven sagde:  ”Ham, jeg plejede at høre på, er en stor prædikant, men Spurgeon har en stor Frelser!”   Ja, det var Spurgeon i en nøddeskal.


Samme Spurgeon var som ung fristet til en højere teologisk uddannelse, men da mindede Guds Ånd ham om Jer. 45:4:  ”Du søger store ting for dig selv!  Gør det ikke!”  Det afgjorde sagen for Spurgeon, som eftertiden kaldte ”prædikanternes fyrste”, men som selv sagde, at hans eneste tema var Jesus Kristus, den herliggjorte.


Er Kristus den herliggjorte for din sjæl, som i sig selv ingen herlighed ejer?

22.4.22 - jn