”Fader i Kristus Jesus!”  Sådan husker jeg Norges benådede lægprædikant, A. Bjerkreim, henvendte sig til Herren.  Den måde at bede på blev også en grundlæggende lærdom for mig, som jo handlede om vor stilling i Kristus.

Han var Th. Mundus´ bedste ven, en unik bibellærer.  Mundus forkyndte ikke blot, hvad vi er i Kristus, men hvad Kristus er i os.  Her i min afsondrethed dukker de tit op – opbyggeligt -  i min erindring.

Deres forkyndelse gik ”rent ind” også hos min ligeså benådede og bibelelskende morfar, Uno Rieper-Holm, som satte lige så stærke aftryk i mit unge liv som disse mænd.  Men i min egen ”have” måtte jeg gøre min egne erfaringer og dyrke, hvad Herren dér have plantet.  I Kristus Jesus.

Jeg beklagede engang overfor min norske ven, John Olav Larsen, at jeg engang i Booklyn havde taget for meget af hans tid på platformen.  Men da vi mødtes mange år senere i Norge, sagde han med et hjertevarmt smil:  ”Dette har jeg for længst glemt, - derimod skal vi ikke glemme Herrens velgerninger!”  Og det var da også dem, vi talte om.

Vort forgangne liv er fuldt af megen uforstand, vi senere har måttet begræde.  En pensioneret præsteven mindede mig netop for nylig om, hvordan jeg i min ivrige fremtræden kunne støde mine omgivelser.  Jeg måtte ydmygt give ham ret,  han var mild og overbærende, og vi fandt begge trøst i, at selv den store reformator, Martin Luther, havde sine mange fejl, men han blev alligevel Guds redskab i en mørk tid.

”Jeg skjuler mit ansigt i skyld og skam”, sagde  Mundus, ”men jeg vil vidne om Ham!” – og mange sjæle vandt han for Herren.  Det er alt, hvad jeg ønsker, der engang skal siges om mig ene og alene på grund af Kristi ufortjente nåde, som trods alt ikke har været forgæves. 1. Kor. 15:10.

Der er mange ting i fortiden, vi i dag ikke kan rette på, men vi kan gå til Herren med det alt sammen, indtage vor uforskyldte stilling i Kristus og se os for Gud i Ham (Rom6:11).  Og så videre fremad! -  til Herren henter os.

14.11.21 - jn