Kaldet til at undervise i Guds ord Udskriv
Skrevet af Alan Navaratnam   
Mandag, 15. november 2021 20:10

I den moderne kirke bruges ofte ordet ”undervise” - et godt, bibelsk ord og brugtes både om Jesu og de skriftlærdes gerning.  En ”skriftlærd” var en aktiv og kompetent underviser (”lovlærer”). 


I Herrens undervisning var vækkende, mens de skriftlærdes var ”død”.    Jesus anerkendte deres bibelkundskab, men da de ikke kendte Ham til personlig frelse, kunne de ikke lede andre til andet end trældom.


Præsteembedet var førhen et lærer-embede, forbeholdt statens præster.  Da bondegutten H.N. Hauge for over 200 år siden forkyndte omvendelse og frelse i Norge, - mens gejstligheden skummede af vrede! – gjorde han noget ”ulovligt” og måtte til sidst mange år i fængsel.


Sådan er det ikke nu.  Dog ligger det i luften, at åndelig undervisning er i folkekirke- og frikirkepræstens regi.  En frikirke-ven sagde til mig:  ”Er vi ved at blive en præstekirke?”  Relevant nok, for præcis sådan er det gået.


HNH kom ikke med en ”færdig” prædiken i lommen.  Hans tale var improviseret og alligevel vel forberedt, fordi den var gennemsyret og gennemtrængt af Guds ord, som han levede og åndede i dag og nat.


Vi savner sådanne ”undervisere”.  De lærde, rationalistiske (”kloge”)  præster kunne ikke (som med Stefanus i Ap.G. 6:10) ”modstå den visdom og den Ånd, hvormed han talte.”  Ja, tænk, Ham bondegutten!


Den navnkundige C.H. Spurgeon fremtrådte 100 år efter Hauge uden nedskrevne prædikener, og han undredes selv over, hvad han havde sagt.  (Hans prædikener stenograferedes ned).  Han var som Hauge alligevel vel forberedt og havde vel med sig skrevne nøglepunkter på talerstolen.


Men vor tid er en anden.  Ikke blot nedskrives prædikenen fra A-Z, men også bønnerne oplæses som en mental proces uden Åndens salvelse.


Må Gud igen oprejse en ”bondegut” el. lign. som sit vækkelsesredskab. ”Lad det ske igen!”  (Hab. 3:2)  -    12.11.21 - jn